Dennis Knudsen har sat sit hus til salg: Nye drømme
Dennis Knudsen har besluttet at sælge den villa, han i 2021 købte i Korsør for 11.250.000 kroner.
I 2021 købte Dennis Knudsen et spektakulært hus i Korsør til hele 11.250.000 kroner – en luksuriøs oase med betagende havudsigt, swimmingpool, biograf og fitnesscenter.
LÆS OGSÅ: Philip May om hård tid: "Hun er den vildeste power-woman, jeg kender"
Men idyllen kan snart være forbi for den kendte frisør, der nu har sat sit drømmehus til salg og dermed måske vinker farvel til morgener med kaffe på terrassen, hvor han har kunnet nyde synet af Storebæltsbroen og stranden.
Det skriver SE og HØR, som også gør opmærksom på den nyopslåede salgsannonce.
Hvis salget går igennem, ved Dennis Knudsen godt, hvad han vil gøre med overskudet. Han drømmer blandt andet om at købe et hus i Thailand.
LÆS OGSÅ: Efter voldsomt overfald: Gustav Salinas mødte sin gerningsmand igen
- Jeg har været ude og kigge på, om man skal investere i noget derude, fortæller han til mediet.
Dennis Knudsen har dog ikke planer om at flytte permanent til udlandet.