Dennis Knudsens advokat raser efter ny dom: Bizart

Hverken kendisfrisøren eller hans advokat er tilfredse med sagsforløbet.

Dennis Knudsen fik i sidste uge atter frakendt sit kørekort. Denne gang i et halvt år, efter der ved Retten i Næstved faldt dom i en sag fra 2022.

Kendisfrisøren så ellers frem til 23. august, hvor han - indtil den nye dom kom i spil - måtte sætte sig bag rattet igen, efter han ved Retten i Aarhus i december modtog sin dom, som blandt andet indebar en frakendelse af førerretten, fra han mistede besindelsen og forsøgte at tvinge sig ombord på Molslinjen i juli samme år.

LÆS OGSÅ: Derfor stopper Anne Laxholm i 'Vild med dans'

Med den nye dom er frakendelsestiden dog forlænget frem til til den 23. februar 2025.

Til HER&NU/Realityportalen oplyser Dennis Knudsens advokat, Mette Grith Stage, at kendisfrisøren ikke ønsker at anke dommen.

- Dennis har besluttet at acceptere den her dom. Han er selvfølgelig super træt af forløbet, fortæller hun og tilføjer:

- Og som hans advokat synes jeg også, at det er noget utilfredsstillende og temmelig bizart, at vi har den her sag i Aarhus for efterhånden et godt stykke tid siden, og at man så fra Anklagemyndighedens side ikke har inddraget det gamle forhold fra 2022.

Ifølge Mette Grith Stage havde det ikke bare været "smart", men også "naturligt", at det hele var kørt samlet.

LÆS OGSÅ: Nygifte Jenna og Albert: Her er de på bryllupsrejse

- Dennis har fra startet erkendt forholdet fra 2022, så det havde taget 10 minutter længere i sagen i Aarhus, hvis dette forhold var medtaget under sagen der. Set i det lys, så er det selvfølgelig dybt utilfredsstillende, at det ikke har været medtaget, fortæller forsvarsadvokaten og fortsætter:

- Jeg har ikke på noget tidspunkt været klar over, at man havde noget liggende på ham ovre i Næstved, så jeg er selvfølgelig ikke imponeret over, at Anklagemyndigheden ikke har taget det med i sin tid. Dennis troede jo, at den her sag var ude af verden for lang tid siden.

LÆS OGSÅ: Frederik og Marys hemmelige OL-plan afsløret

"Helt absurd"

Egentlig var Dennis Knudsen først indkaldt til retsmøde i sagen fra 2022 i slutningen af august - flere dage efter, at han atter måtte have kørt bil igen, hvilket også undrer Mette Grith Stage.

- Han kunne reelt være startet op på at tage nyt kørekort og kastet både tid og penge efter det, for så at miste kørekortet igen kort tid efter. Det er jo helt absurd og blev alene undgået, fordi Dennis selv var vaks og ringede til retten for at få retsmødet fremskyndet.

Dennis Knudsen bekræfter ligeledes overfor HER&NU/Realityportalen, at han har valgt at tage sin dom.

- Jeg kan kun sige, at jeg er så træt af det og forvirret omkring det. Det har været sådan et rod, lyder det fra kendisfrisøren, der tilføjer:

LÆS OGSÅ: Thomas Vinterberg er blevet far igen

- Jeg er røvtræt af det, og nu skal det næste halve år bare overstås.

HER&NU/Realityportalen har rettet henvendelse til Østjyllands Politi for at høre til, hvorfor sagen fra Næstved ikke blev inddraget i sagen i Aarhus.

Østjyllands Politi har dog ingen kommentarer.

LÆS OGSÅ: 'Kærlighed hvor kragerne vender' er tilbage: Se de fire mænd her