Sandra og datteren Merle (Foto: catjajessenphotography/privat)
Sandra og datteren Merle (Foto: catjajessenphotography/privat)

Ung mor får job hos ‘Paradise’-par

Sandra Sommer er glad for den støtte, som familiens flyttefirma får.

Sandra Sommer kendt fra 'De unge mødre' har sammen med manden Martin flyttefirmaet 'Sommers flyttefirma', og deres team af flyttemænd var i går trukket i arbejdstøjet for at hjælpe 'Paradise'-parret Anna Seneca og Oliver Erngart fra Køge til Roskilde, hvor parret har fundet en ny lejlighed til dem og sønnen Mio.

'Sommers flyttefirma' er stadig et forholdsvis nyt firma, som parret startede op under corona, så Sandras mand har mere tid i hverdagen til at kunne tage fri, hvis deres fælles datter Merle skal på hospitalet, til kontrolbesøg på sygehuset eller lignende.

LÆS OGSÅ: Anna og Oliver: Derfor skal vi ikke giftes

- Corona har bragt meget skidt over hele verden, men 2020 var også et godt år. Vi/min mand tog springet og startede sit eget firma op. Det har været det hele værd, hver dag vokser det. Vi er taknemmelige for at så mange vil støtte os. Det har gjort, at Martin kan tag sig den frihed at tag fridage, når der er vigtige møder med sygehus, kommune eller lign. Det har været det hele værd, skriver Sandra om firmaet på Instagram.

Og nogle af kunderne, der har gjort det nemmere for familien Sommer, er altså 'Paradise'-parret Anna og Oliver, der har taget springet fra Køge til Roskilde, hvor Anna kommer fra, og hvor hun længe har længdes efter at komme tilbage til.

LÆS OGSÅ: WOW! Et velkendt ansigt tjekker ind i 'Bachelor'

Anna og Oliver (Foto: Rikke Lynge)
Anna og Oliver (Foto: Rikke Lynge)

- Nu er jeg jo så heldig at bo tre minutter væk fra min mor, så derfor er mig og lillemanden lige taget op i hendes lejlighed, så vi lige kan få noget ro på, og så må Oliver klare alt det hårde arbejde med flyttemændene. Jeg er bare så lykkelig for at komme hjem til Roskilde og tæt på min mor, for det får vi i hvert fald gavn af, fortæller Anna i en story på Instagram, hvor hun også takker 'Sommers flyttefirma'.

- Verdens bedste flytteteam, hvis man spørger mig, skriver Anna om firmaet.

LÆS OGSÅ: Mathias Hjort i ærlig udmelding: Derfor bruger jeg speedos

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Remee og Mathilde venter barn nummer to