WOW! Melvin rykker til Norge

Nu kan Xees mest sete og streamede tv-serie også opleves på norsk tv.

I slutningen af maj rykker Melvin Kakoozas prisvindende komedieserie, 'Sunday', ind på TV 2 Norges digitale tv-kanal TV 2 Sumo. Den norske kanal har nemlig købt rettighederne til alle sæsoner af 'Sunday', der netop har vundet en Zulu Award som bedste danske tv-serie.

Den stjernespækkede serie har været et hit blandt danske seere, og hos Xee er man sikker på, at serien også vil falde i god jord hos seerne i nabolandet.

- Vi synes, det er vigtigt at investere i kvalitetsindhold med en stærk dansk identitet og er glade for, at vi også kan være med til at eksportere dansk kultur til udlandet. Vores seere har været meget begejstrede for 'Sunday'-serien, og jeg er glad for, at de norske seere nu også kan stifte bekendtskab med dansk kultur spejlet via 'Sunday', der er hentet til Danmark af en desperat fodboldtræner fra Fredericia, siger Linda Etgar, chef for lokale produktioner hos Xee i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Melvin taler ud om hjernetumor: Så slemt var det

Hos TV 2 Norge ser man frem til at kunne vise den prisvindende serie.

- Skandinavisk humor er og har altid været en del af TV 2 Norges DNA, og 'Sunday' passer rigtig godt ind i den tradition. Vi ser frem til at kunne tilbyde 'Sunday' til vores streamingkunder, siger Kathrine Haldorsen, programredaktør i TV 2 Norge.

LÆS OGSÅ: Løvindens lykke: Smaskforelsket

Mens de tre første sæsoner af Sunday allerede kan streames via Xee, har seriens fjerde sæson premiere på Xee til efteråret. Fjerde sæson byder på nye eventyr for Sunday, endnu mere kaos på fodboldholdet og så vender Lars Hjortshøj tilbage i rollen som sportsdirektøren, Bjarne Skoubo. Sæsonen vil også blive vist på TV 2 Sumo i løbet af efteråret.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Se Linses kæreste

LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson afslører sin fremtid på 'Paradise Hotel'