Martinna, Mikkel, Milan og Elliot (Foto: Discovery Networks Danmark)

'De unge mødre'-Martinna: Daginstitutioner er unaturlige

Den unge mor giver ikke meget for folks kritik og undren.

Martinna Petersen må ofte høre kritik for den måde, som hun vælger at opdrage sine børn. Blandt andet hjemmeskoler 'De unge mødre'-deltageren sine to sønner sammen med hendes søsters børn, og det er noget af det, som Martinna må høre mest for.

LÆS OGSÅ: Martinna indrømmer: Jeg kan ikke overskue hjemmeskolen

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Martinna fortælle om børnenes hverdag med hjemmeskolen.

LÆS OGSÅ: Gravid ung mor frygter at miste babyen: Jeg har det ad helvedes til

Det fortæller hun i et opslag på Facebook. Her skriver den unge mor, at hun ofte bliver spurgt, om hun ikke er bange for, at hendes børn ikke bliver socialiserede og ikke får lov til at opleve den virkelige verden, når de bliver holdt fra at gå i daginstitutioner og skole. Men det ser hun ingen problemer i.

- Jeg vil endnu engang slå fast, at det for mig IKKE er naturligt at tilbringe mange timer dagligt sammen med jævnaldrende børn i en institution. Det vil aldrig være det, jeg forbinder med den “virkelige” verden. Ikke engang på en arbejdsplads, i ens venskaber og hvor vi ellers færdes, vil det kun være blandt jævnaldrende - og heldigvis for det.

- De grundlæggende færdigheder, som børn skal lære, med blandt andet at vente på tur, stå i kø, udvise respekt for hinanden og dele med andre – det mener jeg ikke er færdigheder, man kun kan lære i samspil med jævnaldrende børn i en vuggestue eller børnehave. Den allerbedste at lære disse færdigheder fra er en kærlig omsorgsperson, som kan guide, og som er oprigtig i sin tilgang, skriver hun.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltager tog stor beslutning: Nu har hun ombestemt sig

"Det føles rigtigt i mit hjerte"

'De unge mødre'-deltageren fastslår, at familien gør det, som de føler er det bedste for dem og børnene.

- Jeg mener bestemt, at mine børn hver dag bliver præsenteret for den "virkelige" verden, og jeg er så glad for, at det lige præcis er mig, som hver dag kan guide dem igennem dagen - se dem, høre dem, hjælpe dem, kramme dem og elske dem, skriver hun og fortsætter:

- Det føles rigtigt helt inde i mit hjerte. Og så er jeg fuldstændig ligeglad med, hvad alle andre og samfundet mener omkring det. Vi har et pissefedt liv, og jeg elsker hverdagen i vores lille bofællesskab med alle vores elskede unger.

LÆS OGSÅ: Børn med ekskærestens bror: Sådan går det ‘De unge mødre’-Stephanie i dag

Herunder kan du læse hele det opslag, som Martinna har delt på Facebook:

LÆS OGSÅ: Princess Natascha klar til ny faderskabstest