Daniel og Birgitte fra 'Luksusfælden': Sådan går det i dag
Daniel og Birgitte brugte tusindvis af kroner på køkkengrej og Candy Crush. I dag er skuden vendt.
Selvom vi først hørte, at Birgitte og Daniel havde en forkærlighed for køkkengrej, så viste det sig, at det var et mobilspil, der var prioriteret i hverdagen. En prioritet, som Daniel ikke er tilfreds med, set i bakspejlet.
- Man skal i hvert fald ikke bruge knapt 22.000 på at spille. Når man bruger 22.000 på at spille og ikke betaler til børnehave, så er der et eller andet galt.
- Jeg vidste godt, at hun spillede lidt og brugte lidt penge, men slet ikke op i det prisleje, det vidste jeg ikke en skid om.
LÆS OGSÅ: Luksusfælden-deltagere uenige om overforbrug
Parret var dog også enige om, at forbruget skulle slutte, og fokus nu skulle være på at betale kreditorer. Et skarpt fokus, som parret fik ros for, og som de fortsat har den dag i dag.
- Vi har holdt budgettet, og vi betaler vores regninger. Jeg har betalt yderligere et par kreditorer ud, efter de var der. Vi har en seddel derhjemme med vores kreditorer, og så når vi betaler en ud, så får vedkommende lige en streg over.
LÆS OGSÅ: Iben Hjejle scorer venindens ekskæreste
Det plejer at være forskelligt, hvordan deltagerne oplever eksperterne, men i Daniels tilfælde, så er han slet ikke i tvivl.
- Allesammen... hele holdet, de har alle været super flinke og hjælpsomme. Vi kan stadig ringe den dag i dag, hvis vi har spørgsmål. Det, synes jeg, egentligt er fin service.
- Jeg har ikke fortrudt at være med. Vi har fået sat tal på og i bokse og systemer.
Birgitte spiller stadig Candy Crush i dag, men hun har ikke brugt penge på det, siden eksperterne var på besøg, fortæller Daniel.