Arbnora ude af 'Paradise': Det kom som et chok
Det kom som lidt af en overraskelse for Arbnora, at hun endte med at blive den første til at forlade 'Paradise'.
Der er ingen tvivl om, at Teitur oprigtigt var usikker på, hvad han skulle gøre, da han i tirsdagens afsnit skulle vælge mellem Arbnora og Lea.
Mens en af de to piger skulle vælges som hans partner, skulle han sende den anden ud af hotellet, og det var bestemt en svær beslutning for ham. Mens Teitur var godt træt af Lea som partner, var han i tvivl om, hvorvidt han kunne stole på Arbnora. Samtidig ønskede hans gruppe også, at han skulle beholde Lea, idet de mente, at hun var mindst taktisk klog og derfor lettere at påvirke.
LÆS OGSÅ: Kærligheden brast: Boris Laursen er single igen
LÆS OGSÅ: Nu rejser Rikke: Store ændringer i ny sæson ‘Paradise’
I sidste ende valgte Teitur at lytte til sin gruppe, og det fik konsekvenser for Arbnora, der dermed måtte forlade hotellet:
- Det føltes ad helvedes til at være den første, der røg ud af hotellet. Jeg troede faktisk, at jeg var rimelig sikker, så det kom faktisk som et chok for mig, at jeg røg ud, og jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne. Det var da irriterende, at Teitur valgte Lea frem for mig, forklarer Arbnora til Realityportalen.dk.
SE BILLEDET: Ny ‘Paradise’-hunk har fået kæreste
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Her er årets første ‘Paradise’-par
- Da vi stod til parceremonien, kunne jeg godt lidt forstå Teiturs valg, men efter et par timer blev jeg mere og mere frustreret, og så gik det bare op for mig, at han skulle have valgt mig. Så jeg kunne egentlig ikke forstå hans valg. Han skulle have valgt mig, fordi vi kom meget meget bedre ud af det med hinanden, og vi var nærmest på samme niveau, når det kom til taktik. Derfor tror jeg bare, at vi havde været meget gode til hinanden. Desuden havde Teitur lovet mig, at han ville vælge mig, fortsætter hun og tilføjer:
- Jeg tror, at de andre ikke turde stole på mig, fordi jeg jo egentlig lige var kommet ind. Derudover snakkede jeg faktisk lige meget med alle, og da jeg skulle vælge partner, valgte jeg Nicolai, som var i den anden gruppe, så det gjorde nok også, at de var bange for, at jeg måske allerede havde skabt flere “relationer” i den gruppe, end jeg kunne nå i den anden. Så det var nok bare rent safe-game for dem at vælge det sikre og dermed Lea.
Se næste afsnit 'Paradise Hotel' i aften klokken 22.00 på TV3 og Viaplay.
Se eller gense klippet nedenfor, hvor Arbnora måtte se sig slået på målstregen af Lea.
LÆS OGSÅ: VILDT TVIST: Sådan bliver ny ‘Divaer i junglen’-sæson
LÆS OGSÅ: Fie Laursen flytter sammen med ny kæreste: Indretter børneværelse