Aktuelle i ‘Først til verdens ende’: Søstrene fandt hinanden efter selvmordsforsøg
Josefine og Johanne havde mistet hinanden efter en hård periode i deres liv, da Johanne pludselig fik idéen om at tilmelde sig programmet. I dag er de bedste veninder. Se billedgalleriet for de søde billeder.
For søstrene Josefine og Johanne Chappell var det noget nær terapi, da de meldte sig til TV2-programmet 'Først til verdens ende'. For efter en opvækst, hvor de i en sen alder mistede kontakt med hinanden, var det en gylden mulighed for at lære hinanden at kende igen.
Efter en kaotisk skilsmisse endte de to søstre med at bo hos hver deres forælder, og gradvist mistede de kontakten med hinanden.
- I 9. klasse tog jeg på efterskole, og så var Johanne primært hos min mor, der havde fundet ny mand. Men de gik fra hinanden, og min mor fik en depression. Så Johanne følte ikke, hun havde nogen. Det var meget ustabilt, og hun manglede tryghed. Så hun blev hurtigt voksen og skulle tage stilling til mange ting, mens jeg var på efterskole og havde en anden hverdag, siger storesøster Josefine, 22.
LÆS OGSÅ: WHAT! Philine oppe at slås med paparazzi over nøgenbillede
Mens hun havde en hverdag uden søsteren Johanne, gik der fire år, hvor de stort set ingen kontakt havde. Imens fik Johanne, der i dag er 19 år, det dårligere og dårligere.
- I slutningen af 2. g blev det for meget for hende med alle de høje krav, hun havde til sig selv. Hun følte ikke, hun havde nogen at støtte sig til. Så hun traf en beslutning om, at hun ikke ville være her mere, fortæller Josefine.
LÆS OGSÅ: Højgravid ung mor endte på fødegangen: Faldt og slog maven
Søsteren forsøgte at begå selvmord, men det lykkedes til alt held ikke.
- Det var hårdt. Lige efter det var sket, følte jeg instinktivt, at det ikke kunne passe. Selvfølgelig skulle jeg være der for hende. Hun skulle have en tryghed i mig. Så vi traf en beslutning om, at hun skulle flytte til København, så hun flyttede ind hos mig ugen efter og begyndte på gymnasiet her.
LÆS OGSÅ: Stream dig gennem coronakarantænen: Her er Realityportalens bedste anbefalinger