Vildt reality-opgør: Hun er død for mig!
Der er dømt krig realityland, hvor det flyver med beskyldninger mellem de tidligere roomies og veninder.
En langvarig intern krise i reality-bofællesskabet mellem Julie Melsen fra 'Love Island', Sarah Tiedt fra 'Paradise Hotel', Sarah Amalie, som deltager i den nye sæson af 'Ex on the Beach', og deres roomie blussede i går op og blev til en offentlig kamp.
LÆS OGSÅ: 'Love Island'-par har fundet sammen igen
1. september flyttede Sarah Tiedt ud af bofællesskabet, som har varet i godt et halvt år, for at flytte sammen med kæresten Türker, og i går stod det så klart, at enten Julie eller Sarah Amalie og den sidste roomie skulle flytte ud af lejligheden.
Sarah Amalie delte nemlig et opslag på sin Instagram-story, hvor hun skrev, at hun ledte efter en 3-værelses lejlighed i København, og at flytningen skyldtes, at det sidste i verden hun ville, var at bo sammen med Julie længere. Overfor Realityportalen bekræfter Sarah Amalie, at Julie er årsagen til, at hun søger en ny lejlighed sammen med deres sidste roomie.
LÆS OGSÅ: DET SÅ DU IKKE PÅ TV: Jonas hackede ‘Love Island’-telefonerne
- Julies levestil passer ikke ind i min. Hun fester hele tiden og skylder alle folk penge. Hun betaler ikke husleje til tiden, har stjålet fra mig, hun rydder ikke op efter sig selv og lader bare folk sove i vores lejlighed uden at give besked. Jeg har givet hende en chance før for at bevise, hun kunne tage sig sammen, og på den måned har kun gjort tingene værre. Så jeg skal ikke bruge et sekund mere på hende, fastslår Sarah Amalie og fortsætter:
- Julie er aldrig hjemme, og når hun er, ligner lejligheden lort efter 5 minutter. Hun har ikke lagt noget i den lejlighed på noget tidspunkt, så derfor tillader jeg mig også at sige, at hun ikke skal benytte sig af mine eller min anden roomies ting og møbler. Hun vil ikke flytte, fordi hun ingen mennesker har tilbage, ingen gider hende, og så må vi jo flytte, så kan hun stå tilbage med en husleje, der koster 18.000 om måneden alene. Jeg er ligeglad. Vi er ikke veninder med Julie mere. Hun er død for mig. Jeg var der for hende, da ingen andre var, og hun behandlede mig af lort, ligesom hun gjorde med alle andre.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS! ‘Love Island’-Julie har fået fyr på
Sarah Amalie: Vi blev advaret mod Julie
Ifølge Sarah Amalie så endte de nu tidligere veninder med at flytte sammen, fordi hun egentlig ledte efter en lejlighed sammen med Sarah Tiedt, og da de så fik tilbudt deres nuværende lejlighed, manglede de en roomie mere. Her meldte Julie sig hurtigt på banen, men det var ikke uden forbehold, at de sagde ja.
- Vi var ikke meget for det, og alle sagde også til os, at det var dømt til at gå galt. Vi tog chancen, fordi Julie skulle åbne butik, så vi tænkte, hun havde styr på tingene, men tværtimod. Hun har ikke set synet af sin egen salon, som hun kalder hendes egen, hvilket det heller ikke er, fastslår Sarah Amalie og fortsætter:
- Julie ejer ikke Juliver, som alle går og tror. Hun har måske 40 procent af den. Hun har ikke lagt noget interesse i den biks. Der har siddet piger dernede og knoklet, mens hun selv har rendt og festet. Julie kan lave spraytan og farve vipper, wauw, hvem kan ikke det? Hun er ikke selvstændig på nogen måde. Så det er løgn, hvis hun går og siger det.
LÆS OGSÅ: Julie forklarer: Derfor droppede Lenny mig på Instagram
Julie: Hun lyver!
Et halvt døgn efter Sarah Amalies Instastory lavede Julie dog sit eget modsvar, hvor hun understregede, at der i hvert fald er én af Sarah Aamlies påstande, der ikke helt holder vand.
- Efter et par skænderier, kontroverser og barnlige udtalelser til medierne har jeg besluttet at være den, som flytter ud af vores lejlighed. Jeg kaster ikke med mudder og hiver mig ikke op på andre for følgere. Udover det har jeg respekt for, hvad der engang har været mine gamle veninder, og jeg vælger derfor heller ikke at kaste mudder tilbage, selvom vi alle har skeletter i skabet, skriver Julie på sin Instastory, og overfor Realityportalen bekræfter hun, at hun har i sinde at flytte.
SE BILLEDERNE: ‘Ex on the Beach’- stjerner i vildt drama
- Vi har bare fundet ud af, at vi ikke er gode til at bo sammen. Vi er vokset fra hinanden, hvis man kan sige det sådan. Jeg er en meget flyvsk person, mens hun har en meget rutineret hverdag, fortæller Julie og fortsætter:
- Jeg har betalt min husleje én dag for sent denne måned, ellers har jeg altid betalt til tiden. Jeg har aldrig stjålet noget fra hende, spørger altid om lov først, det har jeg også beskeder på. Jeg skylder ikke nogen penge og har altid haft penge til min husleje. Men hvis hun vil have fame på at løfte sig selv op på mig, må hun det, men der er absolut intet hold i, hvad hun siger. Og Sarah Amalie har intet med klinikken at gøre, hun ved intet om mit liv og har ikke gjort det i lang tid.
LÆS OGSÅ: Sarah Amalie taler ud: Derfor hader Frederik og Mark hinanden