Kasper og Josefine fra 'Love Island' (Foto: TV3)
Kasper og Josefine fra 'Love Island' (Foto: TV3)

HOT NEWS: 'Love Island'-par har fundet sammen igen

Der er atter sød musik mellem et af finaleparrene fra 'Love Island', som netop nu er på ferie sammen.

I ‘Love Island’ blomstrede kærligheden mellem Josefine og Kasper, og efter hjemkomsten blev de to turtelduer så endelig kærester på Valentines Day. Men forholdet var kortlivet, og Josefine og Kasper nåede kun at have en måned sammen som kærester, før parret gik fra hinanden, fordi de diskuterede mere, end de nød hinandens selskab.

LÆS OGSÅ: DET SÅ DU IKKE PÅ TV: Jonas hackede ‘Love Island’-telefonerne

Nu ser det dog ud til, at de to igen er begyndt at nyde hinandens selskab. De trofaste følgere har måske allerede bemærket, at det tidligere kærestepar begge befinder sig i byen Sitia på Kreta, og det viser sig, at det slet ikke er noget tilfælde.

- Ja, mig og Josefine har fundet sammen igen, lyder det kortfattet fra Kasper.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS! ‘Love Island’-Julie har fået fyr på

Artiklen fortsætter under videoen, hvor en norsk 'Love Island'-deltager kommer på en date - og ender i en noget pinlig misforståelse.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Sarah og Casper afslører: Vi har haft sex

Det vides ikke, hvornår de to har fundet sammen igen, men de har ikke desto mindre tilsyneladende  kastet sig ud i en kæresteferie, som de ser ud til at nyde til fulde.

Da ‘Love Island’ sluttede i begyndelsen af december, så det ud som om, at det i sandhed var kærlighedens ø. I finalen stod der tre kærestepar og så et par, der var på vej til at blive kærester. Men da parrene var tilbage i Danmark begyndte kærligheden hurtigt at smuldre, og inden måneden var omme, var både Julie og Oliver og Ida og Jonas gået fra hinanden.

LÆS OGSÅ: 'Love Island'-Josefine er med i nyt datingprogram

Olivia og Joakim var til gengæld stadig sammen og besluttede sig for at flytte sammen, mens kærligheden også stadig blomstrede mellem fynboerne Kasper og Josefine. De tog det dog stille og roligt, ligesom de gjorde i villaen, og først på valentinsdag blev de officielt kærester. Forholdet varede kun en måned, og et par måneder efter gik også Olivia og Joakim fra hinanden.

Dermed var der ikke flere par tilbage fra 'Love Island'-villaen, og for nyligt meldte TV3 ud, at den planlagte efterårssæson af programmet alligevel ikke ville komme. Nu er der dog atter håb for kærlighedens ø, når et af de oprindelige par har fundet sammen igen. Mon det er nok til at sætte gang i produktionshjulene hos TV3?

LÆS OGSÅ: Julie forklarer: Derfor droppede Lenny mig på Instagram

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Realitystjerne med i ‘Luksusfælden’