Jonas og Ida blev nummer 2 i 'Love Island' tilbage i december 2018 (Foto: TV3)
Jonas og Ida blev nummer 2 i 'Love Island' tilbage i december 2018 (Foto: TV3)

DET SÅ DU IKKE PÅ TV: Jonas hackede 'Love Island'-telefonerne

'Love Island'-deltagerne fik hver en telefon, som de kunne få beskeder af produktionen på. Telefonerne kunne de ikke selv bruge til ret meget - udover dengang det lykkedes Jonas at hacke sig ind på dem.

Hvis du har fulgt med fra starten af ’Love Island DK’, så kan du også huske, hvor mystisk det var, da alle deltagerne lige pludselig havde telefoner, som de tilsyneladende kun bruger til at tage skøre billeder med.

- Anden dag i villaen, så fik vi dem bare lige pludselig. Og så skulle vi bare tage billeder og skrive beskeder på dem, det var sådan lidt det eneste, de kunne. Men vi kunne ikke rigtigt sende beskeder, det skulle produktionen acceptere først. Der er ikke noget sim-kort i telefonerne, så hvis man skulle skrive noget, så skulle det være over wifi, hvor man skulle skrive endnu en kode. Så det var kun produktionen, der kunne, forklarer Oliver om de begrænsede ’Love Island’-telefoner.

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-finalister afslører hemmelig aftale om pengepræmie

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Amalie, der har lidt svært ved forskellen på SAS og SARS

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Julie: Min eks ødelagde mig

Flere gange havde deltagerne siddet og leget med, om de kunne gætte den umulige kode til nettet eller låse den fulde adgang til telefonerne op. Og en dag så lykkedes det faktisk for Jonas at hacke sig ind.

- Jeg sad bare og rodede lidt med min telefon en dag og trykkede på nogle ting, og så får jeg bare sådan ændret startskærmen til et eller andet, der ligner en helt normal smartphone. Og der kom apps og spil og musik og sådan noget, forklarer Jonas, der suppleres af kæresten:

- Jonas havde simpelthen hacket sig ind, haha! Men man kunne ikke noget, der var ikke noget internet, der var bare kommet apps frem. Så det kunne ikke bruges til noget andet, end at vi lige fik hørt noget musik, griner Ida.

LÆS OGSÅ: Linse trækker stikket på serien: Den fortsætter ikke

Produktionen gik amok

Det faldt dog ikke i god jord hos produktionen, der hurtigt fik sat en stopper for ”hackerangrebet”.

- Jeg var bare sådan, jeg trykkede på det og det og det, så sad jeg og gjorde det på de andres telefoner også, det var fuldstændig kaos. Det var lige så snart, vi begyndte at snakke om apps og Instagram, så gik de helt amok i produktionen og kom bare løbende ind og tog alles telefoner og fik låst dem igen, griner ’Love Island’-hackeren Jonas.

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Jonas har fået frataget kørekortet