Tony og Saiyan afslører: Vender tilbage på skærmen
Snart kan du igen følge Tony og Saiyan Dakotas kærlighedsliv på skærmen.
Den midtjyske charmetrold Tony Dakota, 62, og hans thailandske viv Saiyan Dakota Pholchai, 40, vender atter tilbage på TV-skærmen i den kommende sæson tre af 'Grænseløst forelsket', hvor man vanen tro følger en række danskere, der kaster sig ud i kærligheden uden for landets grænser.
LÆS OGSÅ: Karina Frimodt afslører nyt tv-projekt med datteren
Det deler Tony Dakota på sin Facebook-profil. Til HER&NU/Realityportalen deler parret også flere deltaljer om, hvad seerne kan forvente af den nye sæson.
- Et TV-hold har rejst med os til Thailand i Dong Mafai. Saiyans moster har bygget to spritnye træhuse, hvor vi lejede det ene, og hvor TV-holdet lejede det andet, afslører Tony Dakota blandt andet og fortsætter:
Artiklen fortsætter under billedet...
- Det er jo en utrolig spændende rejse, vi er ude på. Hvis man tænker på, hvor vi startede, og hvor vi står i dag. Alt dette bliver man selvfølgelig vidne til i den nye sæson, som også viser, at man skal have troen på, at det kan lade sig gøre. For det kan det altså godt, men det kræver, at man sætter sig ind i reglerne. Tingene kommer jo ikke af sig selv, lyder det.
Tony Dakota kom især på alles læber, da han skrinlagde sit 30 år lange ægteskab med sin danske ekskone til fordel for at følge hjertet og sin fascination for thailandske ladyboys, hvor han da også faldt pladask for 22 år yngre Saiyan.
LÆS OGSÅ: May efter "Vild med dans": Det gør pisseondt
Parret blev gift ved et strandbryllup ved Kata Beach i Phuket i 2022, men ægteskabet var ikke juridisk gyldigt i Thailand på daværende tidspunkt, fordi Saiyan er en ladyboy.
Sidenhen har parret kæmpet en brav kamp om at blive gift i Danmark, hvilket lykkedes i 2023, hvor de blev viet i Ilskov kirke.
LÆS OGSÅ: Sebastian tager en pause: Vil være der for Asta
Saiyan har også efterfølgende fået opholdstilladelse i Danmark og har dermed slået sig ned i den midtjyske muld sammen med sin husbonde.