Tony Dakota betaler: Saiyan vil under kniven

Tony Dakota fra 'Grænseløs forelsket' er mere end villig til at gå langt for at hjælpe sin thailandske udkårne, Saiyan, der gerne vil en tur under kniven.

Forholdet mellem midtjyske Tony Dakota, 62, og hans thailandske udkårne, Saiyan Dakota, 40, kom på alles læber i forbindelse med Discoverys serie 'Grænseløs forelsket'.

I programmets anden sæson, der blev vist for knap et år siden, fulgte man Tony Dakota, der havde skrinlagt sit ægteskab med sin danske ekskone gennem 30 år til fordel for at følge hjertet og sin forkærlighed for thailandske ladyboys, hvor han også forelskede sig i Saiyan.

I dag lever kærligheden mellem Tony og Saiyan Dakota fortsat i bedste velgående, og da HER&NU/Realityportalen møder ægteparret i deres hjem i Ilskov nær Herning, kunne Tony Dakota såmænd også afsløre, at han stadigvæk er mere end villig til at gå langt for at hjælpe sin store kærlighed.

Saiyan ønsker nemlig at få foretaget et kosmetisk indgreb i den nære fremtid, hvilket Tony gerne betaler for.

LÆS OGSÅ: På dybt vand: Anne Louise Hassing trækker stikket

- En dag siger Saiyan til mig, at hun gerne vil have lavet nye og større bryster. Så siger jeg: "Hvis du gerne vil have det, så kan du godt få det, men så skal du også ned i vægt. Og når du er det, så er der nye patter", siger han grinende.

Artiklen fortsætter under billedet...

Tony Dakota er ikke bleg for at tage fat foran kameraet.

Ifølge Tony Dakota vil hustruens drøm om nye bryster angiveligt koste 24.000 kr. at få udført i Thailand.

For at finansiere dette arbejder Tony blandt andet på højtryk som chauffør og transporterer reservedele for at tjene penge. Men planen er dog først og fremmest at spare op og rejse til Thailand i de kolde måneder i Danmark.

LÆS OGSÅ: Trist nyhed: Vejrværten Voldborg er død

Saiyan synes at være motiveret af drømmen om en større barm, hvilket ikke kan gå hurtigt nok.

- Hun driller mig med det. For hver gang hun har tabt et kilo, så står hun og gør sig til. Jeg skal først have skrabet penge sammen til de patter der, fastslår Tony Dakota.

LÆS OGSÅ: Mikkel Lomborgs usædvanlige hobby: Kraniesamler

Du kan se videointerviewet med Tony og Saiyan Dakota øverst i artiklen...