'Grænseløst forelsket'-par sammen igen: Flytter til LA
Sille og Farnando har fundet melodien igen.
Seerne kunne følge Sille Klinge og Fernando Unda i tv-programmet 'Grænseløst forelsket', hvor parret kæmpede med at finde den rigtige tone overfor hinanden. Meget blev misforstået, og kommunikationen endte ofte i frustrationer.
LÆS OGSÅ: Jenna og Albert: Det skal vores dreng hedde
Artiklen fortsætter under videoen af Tony fra 'Grænseløst forelsket'.
Parret valgte da også at gå fra hinanden, og Sille flyttede tilbage til Danmark med hunden Salsa, men nu har Sille og Fernando valgt at starte på en frisk.
Parret er nemlig sammen igen.
- Vi valgte at finde sammen igen, da jeg var i LA på ferie for en måneds tid siden. Vi flytter sammen så snart det er muligt, og det bliver i LA, da det er, hvor Fernando har sit arbejde, og hans er det vigtigste, fortæller Sille til HER&NU/Realityportalen.
Ifølge Sille, som selv arbejder som tatovør, er der en del praktisk at skulle tage sig af, før hun kan flytte til LA. For eksempel har hun en booket kalender på arbejdet i Danmark, så der er flere ting, der skal passe sammen.
Artiklen fortsætter under billedet af Sille.
Bedre forståelse for hinanden
Ifølge Sille har det været sundt for forholdet at have været hver for sig.
- Vi er bare mere modne og har lært meget af os selv og vores fejl. Vi skulle nok være lidt fra hinanden for at se alt tydligere. Så vi har snakket rigtig meget om, hvordan vi kan leve sammen uden åndssvage diskussioner. Vi har fundet en masse løsninger, og generelt har vi begge en bedre forståelse for, hvad hinanden har behov for i et forhold, og det er vi mere klar til at kunne give hinanden, forklarer Sille.
LÆS OGSÅ: Hemmelig 'Vild med dans'-stjerne syede Jennas brudekjole
Sille frygter ikke, at parret falder i de gamle vaner igen.
- Hvis man frygter, før noget sker, så lægger man ikke det bedste fundament for sig selv. Så det er ikke noget, jeg frygter. Jeg tror på os, og han tror på os, ellers havde vi ikke valgt at finde sammen igen, siger Sille.
Om parret igen vil blive fulgt i tv-programmet 'Grænseløst forelsket', vil Sille ikke kommentere på.
LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson har født