Trods fordomme og modstand: Tony og Saiyan kæmper for kærligheden
Tony og Saiyan Dakota nyder spontane ture sammen i det midtjyske, men deres færden går ikke ubemærket hen, og det ved de godt.
Forholdet mellem midtjyske Tony Dakota, 62, og hans thailandske udkårne, Saiyan Dakota Pholchai, 40, kom på alles læber i forbindelse med Discoverys serie 'Grænseløs forelsket'. Her fulgte man Tony Dakota, der havde skrinlagt sit 30 år lange ægteskab med sin danske ekskone til fordel for at følge hjertet og sin forkærlighed for thailandske ladyboys. Og han faldt pladask for Saiyan.
LÆS OGSÅ: Nygifte Jenna og Albert: Her er de på bryllupsrejse
HER&NU møder Tony og Saiyan i hjemmet i Ilskov nær Herning til opknappede bajere, kæderygning i udestuen og en god snak om, hvordan det går parret i dag.
Snak i krogene
I øjeblikket arbejder Tony Dakota på højtryk som chauffør og transporterer reservedele for at spare penge sammen til at komme væk i de kolde måneder i Danmark og rejse til Thailand. Men midt i travlheden nyder han og Saiyan også spontane ture, hvilket ikke går ubemærket hen.
LÆS OGSÅ: Mette Abildgaards små mirakler: Vi er så heldige
– Når vi går på gaden, snakker folk ofte, når vi er gået lidt forbi dem. Der var en mor med sin søn i Herning Centret, hvor hun sagde til ham: ”En ladyboy, det ER altså en halv pige og en halv dreng.” Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at smile, fortæller Tony Dakota og fortsætter:
– Der er mange, der kommer hen. Det er sgu da meget hyggeligt. Jeg giver mig også tid til det.
Dog er det ikke alle henvendelser fra folk, der har været lige gode – især ikke i Tonys indbakke.
– Er du sindssyg, nogle henvendelser jeg også har fået. Der var én, der på et tidspunkt spurgte om, hvor meget analsex, vi dyrker, og hvor jeg svarede: "Jeg tænker 6-8 timer... Var der mere, du gerne ville vide?", fortæller Tony, der som sådan ikke plejer at svare tilbage på de negative henvendelser, men som heller ikke er bleg for at give et humoristisk svar tilbage.
For Tony er meget direkte af natur, men han kan også sagtens forstå, at der bliver spurgt.
– Som jeg plejer at sige. Vores ægteskab er ligesom alle andres. Vi har også beskidt undertøj eller et møgbeskidt gulv, der skal vaskes, og flere af sådanne nogle kedelige ting. Det er fuldstændig det samme.
LÆS OGSÅ: 'De sjældne danskere'-deltager har fået kæreste: Se billedet her
Artiklen fortsætter under billederne...
Kæmper for kærligheden
Tony og Saiyan Dakota blev gift ved et strandbryllup i Phuket i 2022, hvilket seerne i 'Grænseløs forelsket' også overværede i programmet, men ægteskabet var ikke juridisk gyldigt i Thailand på daværende tidspunkt, fordi Saiyan er en ladyboy.
I 2023 ansøgte parret derfor Familieretshuset om muligheden for at gifte sig i Danmark, men først ved deres anden ansøgning fik de lov.
LÆS OGSÅ: Mikkel Lomborgs usædvanlige hobby: Kraniesamler
– Familieretshuset stillede de samme spørgsmål som Udlændingestyrelsen. Du følte faktisk, at du er i et krydsforhør, hvor det skulle dokumenteres, om det var ren proforma eller ej, fortæller Tony.
Kampen for at få den person, man elsker, ønsker Tony og Saiyan også at inspirere andre med.
– Der er mange par, der henvender sig til os og ønsker hjælp. Når du finder kærligheden udenfor Europa, så skal du tro på det. Man skal kæmpe for kærligheden, selvom det er en rutschebane. Saiyan og jeg holder mere sammen i dag, og vi kender hinanden bedre nu; vi hverken skændes eller råber ad hinanden, men vi kan godt være uenige.
LÆS OGSÅ: Korrespondentens hektiske hverdag: Sådan kobler jeg af