Tine Gøtzsches søn var bagmand

Tine Gøtzsche er ikke alene om sin succes i 'Forræder'.

Det går ikke stille for sig, når Tine Gøtzsche kommer på skærmen hver fredag i 'Forræder'. Tine har dog også et es i ærmet i form af hendes søn, Jakob, på 20 år, som i den grad har trukket lidt i tråden.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Mark trak i land: Fik vildt tilbud

– Han var min coach hele vejen. Han fik lov at bestemme, at jeg skulle være med. Der var én, jeg måtte ringe hjem til hver dag, og det var Jakob. Han kom med alle dessinerne om, hvad jeg skulle gøre. Han er mastermind, fortæller Tine og tilføjer:

Han sagde for eksempel, af jeg skulle tage Sarah Mahfoud med. Det var hans idé. Og det var klogt, afslørede hun, da hun og sønnen ankom til premieren på musicalen ”Moulin Rouge” i Falkoner Salen.

Tine Gøtzsche og sønnen Jakob.

Tine er også overvældet af den store opbakning, hun får til sin rolle, og det har været en glæde i en svær tid. For fem år siden fik hun skiftet den ene hofte, og i sommer kom turen til den anden, men det har ikke været uden komplikationer.

LÆS OGSÅ: To mænd anholdt: Stjal for millionbeløb hos Caroline Fleming

– Den er så gået af led to gange. Det kan jeg ikke anbefale nogen at opleve. Jeg har jo ikke prøvet at føde, så jeg ved ikke, hvor ondt det gør, men jeg tænker, det er deroppe af, siger 56-årige Tine Gøtzsche, der dog kan smile igen.

– Jeg har det meget bedre. Jeg er cyklet herhen og har også været i træningscentret i dag, afslutter hun.