"Forræder"-tvillingerne har mere tv på vej

De vandt "Forræder", og det er bestemt ikke det sidste, man har set til Mikkel og Emil Trier.

Emil og Mikkel Trier har i mange år været kendt af den yngre generation, men de blev folkeeje for hele familien, da de navigerede sig hele vejen igennem "Forræder" og til sidst afslørede den ultimative "Forræder" Heino Hansen og vandt programmet sammen med Melissa Bentsen.

LÆS OGSÅ: "Stormester"-stjerne har fået en baby

Deltagelsen i "Forræder" har givet tvillingerne blod på tanden til at lave mere tv, og nu afslører de, at der inden længe kommer mere med dem på skærmen.

- Ja, det gør der, fortalte Mikkel Trier forud for "Simba Prisen", og hans tvillingebror Emil Trier stemte i:

- Vi har allerede optaget nogle forskellige programmer, og så kommer der nok også noget mere i 2025.

- Så der kommer meget mere tv, lovede Mikkel.

LÆS OGSÅ: Sofie afslører spiseforstyrrelse under "Bachelorette"

Til prisuddelingen havde de to brødre valgt at lade deres kærester Sofie og Camilla blive hjemme og var i stedet taget på drengetur.