Det så du ikke i "Forræder": Kæmpe drama under missionen
Mathilde Richmann fik et angstanfald midt i missionen.
I dagens afsnit af "Forræder" er der flere elementer, der er taget ud - vigtige elementer, hvis du spørger deltageren Mathilde Richmann.
LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen åbner op om datterens død
Hun bliver nemlig hovedpersonen i et stort drama, som ikke ses på tv.
- Jeg synes, der er mange ting, der mangler - også for at få en helhedsopfattelse, indleder Mathilde, da HER&NU taler med hende.
- Vi hjalp hinanden meget mere i søen, end hvad det ligner. Jeg får det blandt andet rigtig dårligt, hvor Birgitte hjælper mig op. Det er ikke komme med.
Man ser i programmet, at Mathilde kæmper som den eneste med at få båden igennem missionen, men hvad man ikke ser er, at Mathilde undervejs får et angstanfald.
- Der sker det, at jeg kæmper for hårdt, så jeg får brugt alt min energi, så når jeg kan mærke, at jeg synker længere og længere ned i mudderet, så bliver jeg enormt bange. Jeg har ikke energi i kroppen til at kæmpe mig op. Den eneste grund, til jeg kommer op, er, fordi Birgitte stikker en gren ned til mig, fortæller Mathilde, der i 14 år har levet med angst.
LÆS OGSÅ: "Årgang 0"-Stephanie afslutter kapitel: Farvel og tak
Helheden mangler
For Mathilde er det ikke behovet for at vise sit angstanfald på tv, der nager hende, men det nager hende, at man ikke ser, når de stærke spillere viser svaghed.
- Der bliver malet er forkert billede, når man kun ser de mennesker, der er i topform, som bare løber og svømmer, men man ser ikke, når vi knækker og får det dårligt, og det er ærgerligt, forklarer Mathilde.
LÆS OGSÅ: Så syg var Iben Hjejle: Vi troede, jeg skulle dø
Frustrationen kommer blandt andet i kølvandet af, at det netop er Birgitte, der hjalp Mathilde, og at det netop er Birgitte og Janne, som man ser Mathilde pege på i forhold til ikke at yde i dysterne. Den side er Mathilde også ked af og skuffet over.
- Jeg kommer til at sige nogle ting i afsnit tre, der kommer ud på en helt forkert måde, fortæller Mathilde i forhold til kommentaren om, at Janne og Birgitte ikke har jord på tøjet efter missionen, hvor der skal graves efter penge. Og hun tilføjer:
- Jeg er i princippet ligeglad med, hvordan vi klarer det til missionerne, men man er nødt til at tænke, som en forræder ville tænke. Tanken har været reel nok. Missionerne har ikke udspillet sig til Janne og Birgittes fordel. Stefan spørger jo forræderne, om de skal myrde Chilie, fordi hun fejler i den ene mission, så det er jo nogle af de teorier, der har været på banen.
Derfor tænker Mathilde, at Janne og Birgitte potentielt kunne være forrædere, for ellers er det underligt, de ikke er blevet myrdet. Ifølge Mathilde kommer det bare forkert ud.
- Jeg får sagt nogle ting, som jeg ikke kan stå inde for. Det bliver sagt alt for hårdt, og jeg synes, det er ærgerligt, der bliver klippet noget samarbejde ud, hvor det faktisk er mig, der ikke kan yde, fortæller Mathilde og tilføjer:
- Jeg har godt kunnet mærke fra produktionens side, at de manglede lidt drama, for det var ikke mig, der startede med at nævne Janne og Birgittes navn. Det er dem oppe i sync, og så kommer jeg til at bide på.
Ifølge Mathilde har hun det godt med både Janne og Birgitte, og de tre havde mange gode samtaler, som handler om at spille hinanden gode i missionerne, som heller ikke er kommet med på tv.
LÆS OGSÅ: Caroline Fleming dybt chokeret: Lægerne fjernede min nyfødte søn