Tine Gøtzsches svære rolle: Det er bare en leg
Sammen med 17 andre kendisser er Tine Gøtzsche netop nu aktuel i TV 2-programmet 'Forræder'.
Hvem kan man stole på? Netop nu er TV 2 aktuel med krimimysteriet 'Forræder' med 18 kendte danskere, der alle har ét fælles mål om at opbygge en præmiepulje af sølv. Spillerne er delt op i henholdsvis 'Loyale' og 'Forrædere', og de loyales opgave er at afsløre forræderne, før de bliver myrdet. En af spillerne er Tine Gøtzsche, og hun sagde ja til rollen som forræder.
– Det gik op for mig, at det svære er at være dem, der ikke ved noget. Så min eneste chance for bare at have en lille smule fornemmelse for, hvad der foregik, var, hvis jeg var en af forræderne. Så slap jeg for at tvivle på, hvem jeg kunne stole på og hvem, der spillede med min hjerne. For den tanke synes jeg var ret skræmmende, forklarer 56-årige Tine, der er uddannet journalist og blandt andet arbejder som vært og ordstyrer.
Spillets regler skulle hele tiden følges til punkt og prikke, og derfor var der kun indlagt max en times telefontid om dagen, ligesom der også var indsat vagter under måltiderne, der skulle sørge for, at ingen af spillets deltagere talte om spillet, når der ikke blev filmet.
– Det er specielt at gå rundt med så mange mennesker og spille et spil hele tiden. Jeg blev ved med at gentage for mig selv: ”Det er bare noget, vi leger”. Det var virkelig intenst, fortæller den tidligere TV Avisen-vært.
LÆS OGSÅ: Bjerrehuus føler sig misforstået: Træt af at være den dumme far
Hun lægger ikke skjul på, at det påvirkede hende, at hendes ene med-forræder, Youtuberen Elias Hole, 23, havde så svært ved at være i den luskede rolle. Og da han som den første deltager i spillet blev forvist, havde han svært ved at holde tårerne tilbage.
– Det er en svær position at komme i, når man er en ung fyr, der for første gang er med i et stort tv-format og tilmed er sammen med nogle meget voksne mennesker, der står lidt mere sikkert på benene. For det gør man jo bare, når man er ældre, lyder det fra Tine.
– Jeg har talt med ham efterfølgende. Det var vigtigt for mig, at han stod på benene bagefter.
LÆS OGSÅ: 10 ting du måske
ikke vidste om
Pernille Harder
Hun er et hyppigt ansigt på tv, men "Forræder" er hendes første optræden i et reality-format. Programmet tiltalte hende, og hun valgte derfor at takke ja.
Artiklen fortsætter efter videoen.
– Det er klart, at jeg alligevel havde nogle reservationer, fordi jeg i mange år har levet af min troværdighed. Jeg lever jo af, at folk tror på det, jeg siger. Derfor havde jeg selvfølgelig nogle tanker om, hvorvidt det var smart for mig at melde mig til et program, hvor jeg potentielt vil komme i nogle situationer, hvor jeg skal lyve, forklarede Tine, der dog hurtigt kom frem til, at seeren godt kunne gennemskue, at det blot er en leg.
Foruden Tine Gøtzsche deltager også naturvejleder Bjørli Lehrmann, kok Casper Sobczyk, livsstilsekspert og foredragsholder Christian Grau, YouTuber Elias Hole, gamer Jacob 'Pimp' Winneche, skuespiller Johannes Nymark, influencer Julia Sofia Aastrup, krimiforfatter Julie Hastrup, tv-vært og tidligere politiassistent Kristian Bech, skuespiller Mathilde Passer, konditor og tv-vært Mette Blomsterberg, komiker Mikkel Klint Thorius, komiker Natasha Brock, dj og tidligere model Oscar Bjerrehuus, bokser Sarah Mahfoud, journalist og forfatter Sisse Sejr-Nørgaard, jurastuderende og skuespiller Tarek Zayat.
LÆS OGSÅ: Vildt projekt: ‘Bachelorette’-fyr i kamp mod ensomhed
Programmet sendes hver fredag på TV2 kl. 21:10.