Jaffer går i Kjeldbjergs fodspor
Jakob Kjeldbjerg er et stort forbillede for Jaffer.
Hårde konkurrencer, brandvarme temperaturer og pressede deltagere. Det er blot nogle af de ting, som programmerne 'Good luck guys' og 'Robinson Ekspeditionen' har til fælles.
LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-stjerne alvorligt syg
Derfor er det måske heller ikke underligt, at værten på 'Good luck guys' Jaffer Janjooa kigger i Jakob Kjeldbjergs retning - selvom både niveauet og deltagerne i de to programmer må siges at være vidt forskellige.
- Jeg ville ønske, at Jakob Kjeldbjerg skrev til mig og gav mig nogle fif, lød det fra Jaffer, da HER&NU/Realityportalen mødte ham til pressedag på anden sæson af programmet.
LÆS OGSÅ: TV 2-dramaserie vender tilbage: To nye stjerner i hovedrollerne
- Jeg har faktisk lige færdiggjort hans bog, som, jeg synes, var meget lærerig omkring de tanker, han har, inden han går på. Hvad han fokuserer på. Det med, at man er på arbejde og er i en rolle der, men når man kommer hjem, så skal man koble fra, siger han og tilføjer:
- Jeg synes, det er en rigtig vigtig ting, at man ikke tager rollen med hjem. Nu er jeg lidt heldig i mit show, at det er mig, der er på skærmen, så jeg får lov til at udfolde mig, som jeg også er i hverdagen.
Klar til flere sæsoner
Mens Jaffer stadig er ny i værtsrollen med sin anden sæson på CV'et, så kan Kjeldbjerg prale af hele 18 styks, men for Jaffer er det ikke helt umuligt at opnå Kjeldbjergs status.
- Jakob Kjeldbjerg er et kæmpe forbillede i forhold til at være vært, og jeg håber, at jeg kan kan komme op på tronen med ham på et tidspunkt, lyder det fra Jaffer.
LÆS OGSÅ: Pernille Nygaard i tårer: Hårdt farvel til jobbet
Selvom de to programmer har fællestræk, så er Kjeldbjergs karakteristiske rynkede øjenbryn erstattet med et stort smil hos Jaffer, og derfor er 'Robinson' heller ikke på Jaffers ønskeliste.
- Jeg ville rigtig gerne lave 'Good luck guys' i rigtig mange år i fremtiden, og det er her, mit hjerte ligger. Jeg er ikke så god til at have sur mimik og være stålfast, men har mere et skævt smil, så jeg tror, at det passer bedre til mig. Det her er også et program, jeg ser en kæmpe fremtid i, lyder det fra Jaffer, der håber, at næste år står på at filme en tredje sæson.
LÆS OGSÅ: Nynne Larsen taler ud om voldeligt forhold