Amanda Sascha afslører: Blev gravid i reality-program
Der blev i den grad også tid til lidt romantik på den øde ø.
"Good Luck Guys" betyder benhårde dyster, minimalt indtag af mad og intense dage for alle deltagere. Men de to deltagere Mads Olinius og Amanda Sascha fik da også tid til at nyde "Good Luck Guys"-oplevelsen som kærester. Det kan Amanda Sascha, der er kendt fra "De dyre piger" og "Robinson Ekspeditionen" i hvert fald skrive under på.
LÆS OGSÅ: "Robinson"-Monique viser kæresten frem
Faktisk var der så meget romantik i i den tropiske luft, at Amanda Sascha muligvis blev gravid på turen. Det fortæller hun og hendes forlovede Mads til HER&NU/Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Gravide Amanda Sascha: afslører babynavn
- Det var da romantisk, da vi fik luksushytten den ene nat. Der var da lidt junglesex, afslører Mads.
Amanda Sascha slår fast, at hun ikke var gravid i begyndelsen af optagelserne af det populære Prime-program.
- Men det blev du, fortæller Mads grinende til sin forlovede.
Tidligere på året afslørede parret et surprise-gender reveal for deres venner, der var intetanende om graviditeten. Amanda Sascha har termin til februar - og med lidt hurtig hovedregning kunne det altså passe meget godt med "Good Luck Guys"-optagelserne.
LÆS OGSÅ: Amanda Sascha og kæresten flytter til udlandet
- Det kunne godt være på den tur, at jeg blev gravid, fortæller Amanda Sascha.
- Vi får et junglebarn, fortæller Mads.
Amanda Sascha er da heller ikke i tvivl om, hvad hun glæder sig mest til.
- Jeg glæder mig til at se, hvordan hun ser ud, fortæller Amanda Sascha.
Der er ikke længe til februar - men parret har endnu ikke købt det helt store til deres datter. Dog er én ting krydset af på indkøbslisten.
LÆS OGSÅ: TV 2-stjerne skal giftes
- Vi har købt en Burberry-kjole, og så er vi ikke rigtig nået længere. Vi må undersøge markedet snart, fortæller Amanda Sascha.
Du kan se "Good Luck Guys" på Prime Video.