Ingen tvivl: De vinder 'Vild med dans'
Sejrsskammelen skal fordeles i aften i 'Vild med dans'-finalen, hvor bookmakerne ikke er i tvivl om, hvem der vinder.
I aften går det for alvor løs, hvor Danmarks modigste dansere i 'Vild med dans' på TV 2 byder op til et brag af et finaleshow i Forum Horsens.
LÆS OGSÅ: Tobias Friberg forklarer forliste forhold: Jeg har ikke været et godt menneske
Her skal sejrsskammelen fordeles imellem de tre finale par - nemlig Mette Sommer og Morten Kjeldgaard, Kasper Fisker og Karina Frimodt samt Jenna Bagge og Fredrik Trudslev.
Danske Spils ekspert, Mathias Reimer Larsen, har selvfølgelig også givet sit bud på, hvem han - og sandsynligvis også de danskere, der har sat penge på spillet - tror vil vinde i aften, hvormed han har delt de tre tilbageværende par ind i kategorierne 'storfavoritten', 'outsideren' og 'the long shot'.
LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne': Kampen om drømmehuset intensiveres
Dette par vinder i aften
Ifølge Mathias Reimer Larsen er det dansetalentet Mette Sommer og Morten Kjeldgaard, der er storfavoritterne til at vinde i aften og giver 1,80 gange pengene tilbage.
LÆS OGSÅ: Sarah Dohn taler ud om psykisk voldeligt forhold: Jeg fik angst
- Mette Sommer scorede tårnhøje karakterer igen i sidste uge. Hun er klart den bedste danser i programmet og har været det fra dag ét, siger oddssætteren hos Danske Spil og afslører, hvilket par der dernæst spås som 'outsideren':
- Vi har også outsideren Kasper Fisker, som danser med Karina Frimodt. Det er et par, som vi på forhånd havde et godt øje til. Kasper Fisker har gennem programmet også vist sig som en forrygende danser, så han er vores outsider til sejren, siger Mathias Reimer Larsen og understreger, at parret giver 3,15 gange pengene tilbage.
LÆS OGSÅ: Saint Clara åbner op om sit forhold til Hugo Helmig: Kæmpede begge hver for sig
Og til sidst indtager Jenna Bagger og Fredrik Trudslev kategorien 'the long shot' og giver 4,50 gange pengene tilbage.
- Sidst, men ikke mindst, har vi Fredrik Trudslev, som vi må betegne som finalens long shot. Her skal man altså virkelig tro på mirakler, men igen: Der ER sket små mirakler undervejs i denne sæson - som for eksempel for et par fredage siden, hvor Mette Sommer pludselig var med i omdans, siger oddssætteren.
LÆS OGSÅ: Simon Stenspil om barn nummer to: Klar til kaos
Ikke for gode varer
Dog er det ikke altid, at man skal tage Danske Spils spådomme for gode varer. Jubilæumssæsonen har nemlig budt på mange overraskelser undervejs, hvor oddssætterens forudsigelser ikke holdt stik.
- Jeg kan tælle på ÉN finger, de gange, jeg har haft ret i årets 'Vild med Dans' sæson. Det har været uforudsigeligt, dommerstemmerne er fløjet rundt i øst og vest, og den ene uge var mere vanvittig end den næste, fortæller han og fortsætter:
- Vi slår dog fast på, at det bliver Mette Sommer, som i aften sikrer sig medlemskab af den eksklusive loge af kendte, der er lykkedes med at danse sig ind i både dommerne og danskernes hjerter, og tager sejren. Men som jeg så ofte har måttet erkende i år: Favoritten vinder ikke hver gang, og selv langskud kan gå ind, siger han.
LÆS OGSÅ: Stor mystik om 'Robinson'-finale
Finaleshowet i 'Vild med dans' kan ses i aften kl. 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.
HER&NU dækker selvfølgelig også aftenens danse eskapader, rød løber, og hvor der liveblogges direkte fra Forum Horsens.