Hotel Romantik
Hotel Romantik

DR søger modne singler til nyt dating-program

Er du fyldt 60 år og single, så er DRs nye program måske noget for dig.

De unge i 20'erne kan tilmelde sig 'Ex on the Beach', 'Paradise Hotel', 'Bachelor' og 'Bachelorette'. Mulighederne for at date på tv som ung er mange, men som +60 år er mulighederne begrænset - indtil nu.

LÆS OGSÅ: Glædelig nyhed: Tvillingerne fra Holstebro gør tv-comeback

Artiklen fortsætter under videoen af Jens fra 'Landmand søger kærlighed'.

DR er nemlig ved at caste singler til et nyt dating-program, og her skal man være fyldt 60 år for at medvirke.

- Vi leder efter dig, som længes efter én at dele livet med. Dig, som er klar til at åbne dit hjerte for en ny kærlighed, møde nye mennesker i fantastiske omgivelser og få en skøn oplevelse for livet, skriver DR.

Det nye program - 'Hotel Romantik' - åbner dørene og byder 20 modne singler på en uforglemmelig uge fyldt med unikke oplevelser, festligheder og romantiske dates – alt sammen på en smuk lokation et sted i Europa.

- Vi søger åbne og ærlige mænd og kvinder, så hvis du selv er 60+ eller kender én, som længes efter et romantisk eventyr – så søg HER.

Programmet har allerede haft stor succes i Sverige og kan ses HER.

LÆS OGSÅ: WOW: Heino og Cecilie kører efterforskerne rundt i manegen