Efter 'Kærlighed hvor kragerne vender': Tilmeldt nyt dating-program

Tobias fra 'Kragerne' har ikke opgivet at finde kærligheden.

I dag er alle mændene fra 'Kærlighed hvor kragerne vender' til gallapremiere på HBO MAX-serien 'House of the Dragon', men det er fortsat kun Anders, der har en kvinde under armen, men det bliver der måske snart lavet om på.

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen tilbage på skolebænken: Jeg frygter det

Tobias har nemlig tilmeldt sig et nyt dating-program.

- Nu må vi se, om der sker noget i fremtiden. Det kan måske være, jeg har tilmeldt mig endnu et program inden for dating, men nu må vi se, fortæller Tobias og tilføjer:

- Det er et lidt andet format, men jeg ved ikke noget selv endnu. Jeg har ansøgt til det, men har ikke hørt noget endnu. Det var meget sjovt at date på den der måde, så det vil jeg gerne prøve igen.

Ifølge Tobias var han meget mere tilbageholdende i kragerne, end han normalt er, og han gad godt vise mere af sig selv i et nyt program.

- Jeg skal prøve et format, hvor jeg ikke er hovedpersonen, fortæller Tobias.

Lige nu søger TV 2 deltagere til en ny sæson 'Bachelorette', men om det er det dating-program, Tobias har forsøgt lykken med, vides ikke.

LÆS OGSÅ: Gustav er blevet single

Tre af mændene i 'Kærlighed hvor kragerne vender' 2024.