'Forræder'-stjerne deler nyt om kærligheden: Jeg har mødt en

Der er en kvinde i Rasmus Andersens liv, som er lidt ekstra sød.

TV 2-hittet 'Forræder' er tilbage, hvor en af deltagerne er Rasmus Andersen, som er kendt fra 'Sommerdrømme' og datingprogrammet 'Bachelorette'.

I sidstnævnte program fandt Rasmus Andersen som bekendt ikke kærligheden, og han måtte derfor rejse hjem til Danmark som single.

LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-Morten afslører: Dater TV 2-kendis

Da HER&NU/Realityportalen møder 'Forræder'-stjernen til åbningen på 'Museum of Illusions' fortæller han dog, at det går godt med kærligheden.

Han har nemlig mødt en helt særlig person, som han har kastet sin kærlighed på.

LÆS OGSÅ: Mai Manniche fik knust sit hjerte: Klar til kærlighed

- Det er egentlig lidt privat, vil jeg sige, men der er da en, som, jeg synes, er lidt sød. Jeg har mødt hende naturligt, og det har egentlig været vigtigst for mig altid, siger han og uddyber:

- Jeg er ikke på Tinder eller sådan noget, og jeg kan godt lide, at kærligheden opstår naturligt, og det har det gjort, så det er lykkedes, og det, synes jeg, bare er dejligt.

Ifølge Rasmus er han da heller ikke bleg for at fortælle en kvinde, hvis han synes, hun ser sød ud, men i det her tilfælde var det begge parter, som udvekslede kærlige gloser.

- Jeg tror, det var gensidige komplimenter, der blev smidt lige der. Jeg vil prøve at opfordre alle til at møde hinanden med kærlighed, ærlighed og komplimenter, afslutter han.

LÆS OGSÅ: Petra Nagel om ny sæson 'Bachelorette': Mændene er helt anderledes

Du kan høre hele interviewet med Rasmus Andersen i videoen øverst i artiklen.