UHH! Her er 'Paradise'-deltagernes dækhistorier
Én gik Caminoen, en anden skulle finde sig selv i Ayia Napa og en tredje var død. Læs med for at høre, hvilke dækhistorier årets 'Paradise'-deltagere bildte deres omgangskreds ind, mens de var i Mexico.
Når man tager til Mexico for at optage 'Paradise', er det stadig en hemmelighed, at man skal være med i programmet. Så hvordan forklarer man lige sin familie, venner eller arbejde, at man er væk i en ukendt mængde tid og slet ikke kan kontaktes?
Realityportalen har spurgt deltagerne, hvad deres dækhistorier var, så læs videre for at høre, hvilke (u)kreative og (u)sandsynlige historier, som deltagerne fra årets sæson fandt på.
LÆS OGSÅ: Anna Seneca: Det er nederen at undvære Bro
Kathrine: Gik Caminoen
- Jeg var i Portugal for at gå noget af Caminoen. Uden min telefon og uden noget. Dem, der kender mig rigtig godt, tænkte nok, at det var noget pis, jeg fyrede af. Men den gik, grinede Kathrine.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Sarah og kæresten flytter fra Danmark
Melichiya: Skulle finde sig selv i Ayia Napa
- Det var så dumt. Jeg havde sagt, at jeg skulle finde mig selv og havde det dårligt, så jeg ville tage på en rejse alene. Jeg er rigtig dårlig til geografi og lande, så jeg havde sagt, at det var i Ayia Napa, jeg gjorde det, som jeg så har fundet ud af er et feststed. Så det gav ikke helt mening med at jeg var deprimeret og skulle have ro, grinede Melichiya.
LÆS OGSÅ: 'Ex on the beach'-Nicklaes: På hænder med bar røv
Titania: Tilbage til Mexico
- Jeg har været i Mexico et par gange før, blandt andet på udveksling. Jeg er vildt dårlig til at lyve, så jeg sagde, jeg skulle til Mexico ned til dem, jeg boede ved, da jeg var på udveksling. Og så tog jeg selvfølgelig ikke min telefon med, fortalte Titania.
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the beach’-babe venter barn
Artiklen fortsætter under det nyeste afsnit af 'Realityhjørnet' med Jeppe, Sinan og Titania...
Gustav: Livredder i Californien
- Jeg er livredder til hverdag om sommeren, og jeg havde jeg fået en kammerat til at skrive, mens jeg var afsted for at optage, at jeg skulle være livredder i Californien. Der var godt nok nogle beskeder, der tikkede ind, da jeg kom hjem, om hvorvidt jeg havde haft en god tur til Californien. Nu er det jo så kommet ud, at jeg ikke har været i Californien. Der er nogle, der er blevet overraskede, og andre vidste også godt, at "ej, han har ikke været i Californien ham der". Så der har været forskellige reaktioner på det, men det var lige min hurtige dækhistorie. For det ligner mig ikke at tage afsted i en måned og være væk fra telefonen, forklarede Gustav.
LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Livsfarlig 'Bachelor'-date
Oliver: Frisør kendte sandheden
- Nogle af mine venner fortalte jeg, at jeg skulle på en jordomrejse i Japan og Asien. Til andre sagde jeg, at det hele var blevet for meget med skole og arbejde, så nu skulle jeg bare have et break, så jeg loggede bare af de sociale medier og lukkede fuldstændig ned for dem. Så det var lidt forskelligt. Der var egentlig ikke særlig mange, der vidste, at jeg var afsted. Det var kun min mor og min frisør. Jeg bliver klippet tre gange om måneden, så hun ville blive meget bekymret, grinede Oliver.
LÆS OGSÅ: Stephanie afslører: Hvis vi får en dreng, skal han hedde…
Sejr: Lukkede ned for alt
- Jeg har ikke som sådan haft nogen dækhistorie. Jeg har ikke en særlig stor kreds, så alle dem, jeg havde tæt på mig, fortalte jeg, at jeg skulle til Mexico og være med i 'Paradise'. Udover det skrev jeg bare ud på alle mine sociale medier, at jeg lukkede ned for dem. Og så alle dem, som ellers havde noget, kunne bare ikke kontakte mig, fortalte Sejr.
LÆS OGSÅ: Mai Manniche frygter for sit helbred: Nu er det slut
Puk: Tatovør i junglen
- Min dækhistorie har været den dummeste dækhistorie nogensinde. Jeg er jo tatovør, og jeg har sagt til mine kunder, at jeg skulle til Mexico for at tatovere, og at der ikke var noget signal derude, så de kunne ikke skrive til mig. Så var folk sådan "så vi kan ikke skrive til dig? Det vil sige du sidder i en jungle i Mexico, hvor der ikke er noget signal?". Virkelig dårlig historie, grinede Puk.
LÆS OGSÅ: Adopteret fra Columbia: 'Ex on the beach'-Sarah klar til 'Sporløs'
Lisa: Højskole i Mexico
- Jeg havde sagt, at jeg var på højskole - i Mexico, så dumt. Jeg ved ikke, hvorfor jeg havde sagt Mexico, det var jo totalt åndssvagt. Men folk hoppede på den. Jeg var ret god til at skjule det, forklarede Lisa.
LÆS OGSÅ: 'Ex On The Beach'-kærlighed: Se de private billeder
Mathias Krabbe: Troede jeg var død
- Jeg var så dum, at jeg ikke havde en dækhistorie, så folk spurgte "er Krabbe død?". Jeg havde sagt til nogle meget få, at jeg var med i 'Paradise', men min dækhistorie var der ikke, så de fleste troede, at jeg havde været meget asocial eller at jeg var død. Og så havde jeg nogle venner, der lige kunne sige til dem "han er bare ude at rejse" eller noget, grinede Krabbe.
LÆS OGSÅ: WOW! 'Bagedyst'-vinder i vild forvandling
Kim: Ud i den svenske natur
- Min dækhistorie var, at jeg var i Sverige med mine to bedste venner på kanotur, uden telefon selvfølgelig. Men det troede folk ikke rigtig på. Der var én, der troede på det, men de andre overhovedet ikke, fortalte Kim.
LÆS OGSÅ: Sofie-Mais store drøm: Vil være ung mor
Rasmus: Backpacking
- Min dækhistorie var, at jeg skulle ud og backpacke, fordi jeg elsker at tage ud og se naturen. Jeg har altid snakket meget om, at jeg gerne ville ud og backpacke og bare skride fra det hele og sige fuck det. Så det blev min dækhistorie, forklarede Rasmus.
LÆS OGSÅ: 'Realityhjørnet' SPECIEL: Kærlighed ved første blik