Adopteret fra Columbia: 'Ex on the beach'-Sarah klar til 'Sporløs'

I dette års ‘Ex on the Beach’ sæson 7 havde flere af deltagerne dét tilfælles, at de har rødder uden for Danmark. Roy har fransk i sig, Emilia er svensk, Karoline har filippinske aner, og Sarahs solbrune glød stammer heller ikke udelukkende fra solens stråler. Hun er oprindeligt fra Sydamerika og har ægte latino-rødder.

Og Sarahs historie skiller sig ud. For selvom den 21-årige skønhed er opvokset i Aabenraa, startede hendes liv et helt andet sted; Som spædbarn i Columbia.

-  Jeg blev adopteret, da jeg var spæd i 2000, fortæller Sarah Thomsen til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: TV 2-stjerne i tårer: Single igen

To år forinden, i 1998, kom Sarahs storebror til Danmark. Han blev adopteret af en dansk familie, og da Sarah kom til verden blev familien kontaktet igen.

- Mine danske forældre blev kontaktet, da jeg blev født, og de blev fortalt, at min bror havde fået en søster, lyder det fra Sarah, som i dag er meget taknemlig for sit liv i Danmark.

LÆS OGSÅ: Sofie-Mais store drøm: Vil være ung mor

Overvejede 'Sporløs'

Trods sit gode liv Aabenraa,, har Sarah Thomsen længe gået med en drøm om at finde sine biologiske rødder.

- Jeg ville elske at se min biologiske mor og far i Colombia, og se hvilke rødder jeg har, fortæller Sarah på sin Instagram-profil og fortsætter:

- Min bror og jeg har mange gange overvejet at medvirke i 'Sporløs', men det kræver meget at turde opsøge sin familie. Du kan enten få en god oplevelse eller en oplevelse, som knuser ens hjerte.

LÆS OGSÅ: Efter barnedåb: 'Robinson'-stjerne deler søde billeder

'Ex on the Beach'-deltageren har selv prøvet at søge lidt, og hun er også medlem af forskellige grupper på Facebook.

Om hun vil gøre noget mere seriøst i fremtiden, må tiden vise.

- Hvis muligheden kom, og 'Sporløs' startede op igen, så ville jeg nok søge.