'True Love'-Alexander afslører: Sådan gik det med pigen i Danmark
Romantiske Alexander rejste hjem fra datingprogrammet fordi han savnede en pige derhjemme. Nu fortæller han, hvad der skete, efter han kom hjem.
I gårsdagens afsnit af datingprogrammet 'True Love' valgte Alexander frivilligt at forlade kærlighedsvillaen i jagten på kærligheden hjemme i Danmark.
Det gjorde han, fordi han havde ses med en pige, i perioden op til at han rejste til Italien. Og hun lovede ham, at fandt han ikke kærligheden i reality-programmet, så kunne de kigge på relationen, når Alexander vendte retur til Danmark.
LÆS OGSÅ: WHAT! Derfor er Fies søn fjernet
Og der gik ikke mange sekunder fra Alexander tjekkede ud af villaen, til han opsøgte pigen igen.
- Jeg tog kontakt til hende, lige så snart jeg kom ud af villaen og fik fat i min telefon. Men jeg sagde ikke til hende til at starte med, at jeg var taget hjem på grund af hende. Jeg ville hellere se, hvordan vores relation udviklede sig naturligt, fortæller Alexander til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Mathilde Gøhler dømt i retten
En stor ting for hende
Noget tyder på, at deres relation i hvert fald udviklede sig en smule, og at Alexanders romantiske træk gav pote.
- Da jeg sagde til hende, hvad der var sket dernede, og hvorfor jeg valgte at tage hjem, var hun selvfølgelig rigtig glad for det og synes, det var en stor ting, forklarer den 28-årige reality-deltager.
Alexander er dog rimelig hemmelighedsfuld med, hvad der ellers er sket, siden han kom hjem fra Italien i sommer. Men han teaser med, at der måske kommer mere om det senere - hvor og hvordan ved vi endnu ikke.
LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Stor misforståelse i 'True Love'
Fortryder intet
Selvom han efterlod en potentiel kærlighed i Danmark for forgæves at søge efter den i Italien, så er Alexander alligevel glad for, at han tog afsted.
- Jeg fortryder overhovedet ikke, at jeg var med i programmet, for jeg tror også, at det var vigtigt for mig at komme ned i sådan et miljø, for at finde frem til hvad jeg følte, afslutter han.
Du kan se 'True Love' på Discovery+ hver tirsdag.
LÆS OGSÅ: Linea tør ikke date: Jeg får kvalme og begynder at svede