Mathilde Gøhler dømt i retten

Selvom man kan tjene gode penge på at være influencer, kan det også være en dyr fornøjelse, hvis man ikke har styr på lovgivningen.

Den 30-årige model Mathilde Gøhler skal betale en bøde på 40.000 kroner for ulovlig markedsføring. Det har retten i Lyngby bestemt, efter at forbrugerombudsmanden har politianmeldt hende for at overtræde markedsføringslovens paragraf 6, stk. 4, som er forbuddet mod skjult reklame. LÆS OGSÅ: Iben Hjejle scorer venindens ekskæreste Det skriver Ekstra Bladet.  I alt mener forbrugerombudsmanden, at influenceren har lavet skjult reklame eller ikke markeret reklame på 21 forskellige opslag på sin profil. LÆS OGSÅ: Se Jimilians nye veninde: Derfor er vi sammen Opslagene omfatter brands som Dior, Celine, Chanel, Kopenhagen Fur, Copenhagen Bike Company og Gina Tricot. Mathilde har tagget eller omtalt de forskellige brands, men ifølge forbrugerombudsmanden er det ikke nok. - Anklagemyndigheden mener, det har været reklame, og det ikke har været tydeligt. Hun har omtalt virksomhederne ved at tagge dem, og det mener Forbrugerombudsmanden, ikke er tilstrækkeligt markeret, udtalte anklager Laurine Støve til Ekstra Bladet.  LÆS OGSÅ: ‘Kender du typen’ i opløsning: Derfor stopper kendt vært Anklageren krævede en bøde på mindst 85.000 kroner, men i retten blev det besluttet, at hun skulle betale 40.000. Ifølge Ekstra Bladet fældede Mathilde en tåre i retten.