Troede du, Casper og Emilie mødtes i 'Paradise Hotel'? Her er historien
En misforståelse blev begyndelsen på de to 'Paradise'-deltageres forhold.
Man skulle jo tro, at Emilie og Casper faldt for hinanden i 'Paradise Hotel'. Men dér havde 'Paradise'-vinderen Jonas et godt greb om Emilie, og faktisk mødtes Casper og Emilie slet ikke på hotellet.
Det gjorde de til gengæld i lufthavnen, hvor Casper var taget ud for at tage imod Daniel. I den anledning bemærkede han den søde Emilie, men han troede ikke, at hun var en 'Paradise Hotel'-deltager og tænkte ikke videre over hende.
LÆS OGSÅ: Er du også nysgerrig? Her er paradisoerne i dag
- Jeg troede, Emilie var en søster eller kusine til en eller anden, så det ville være mærkeligt at gå hen og hilse på en “søster”, forklarer Casper til Realityportalen.
Mens han stod og talte med Daniel og Sheena, introducerede Sheena pludselig "søsteren", som altså viste sig at være en deltager, som næsten var gået hele vejen til finalen.
LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: ‘Ex on the Beach’-babe sendes hjem grundet temperament
- Jeg fremskyndte det klammeste dobbelt-håndtryk. Et håndtryk med den ene arm og min anden arm trykkede på selvsamme arm, for jeg skulle satme introducere mig selv, siger Casper.
Vildt flabet Emilie
Herefter kunne Casper ikke helt få Emilie ud af hovedet, og han søgte efter hende på samtlige sociale medier og sendte en anmodning afsted, som heldigvis blev accepteret.
LÆS OGSÅ: Reality-babe efter programmet: Mine nærmeste synes, det er synd for mig
- Jeg fik også en besked fra hende, hvor der stod: “Hvem er du egentlig, og har du været med?”, hvilket var vildt flabet, fordi jeg jo ikke troede, hun havde været med i første omgang, men bare var en søster. Det fangede min opmærksomhed!
Men herefter skete der ikke mere mellem 'Paradise'-deltagerne, tiden gik, og de skulle begge to lige lande i Danmark. Men da der blev afholdt karneval i Aalborg, så krydsedes deres veje igen, og i byen faldt de i dyb snak.
LÆS OGSÅ: Før ‘Ex on the Beach’-Mark rejste: Her er det sidste, min bror skrev til mig
Hvad med Jonas?
Emilie og Casper blev ret hurtigt kærester efter den aften, men de endte med at gå fra hinanden, fordi afstanden mellem deres bopæl var et problem. I december sidste år fandt de så sammen igen, og i dag er Emilie flyttet ind hos Casper i Aarhus.
LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Paradise’-babe testet positiv for coronavirus
Dengang i lufthavnen tænkte Casper ikke over, at Emilie og Jonas havde et godt øje til hinanden.
- Den tanke strejfede mig aldrig, og der blev ikke nævnt noget. Lige som det aldrig er blevet nævnt, at det var andet end sex.
Herunder kan du høre Casper og Emilie fortælle om 'Paradise Hotel'.