Teitur dropper drømmeuddannelsen for YouTube
Teitur har valgt at takke nej til den drømmeuddannelse, han lige var kommet ind på. Et råd fra Jonass overbeviste ham.
I sidste måned kunne 'Paradise 2019'-vinderen Teitur jublende afsløre, at han var kommet ind på sit drømmestudie, nemlig erhvervsøkonomi-bacheloren HA Almen på Copenhagen Business School. Dog var han klar til at smide drømmeuddannelsen væk, hvis det rette tv-tilbud landede for hans fødder.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-vinder trækker stikket efter stort underskud
Men selvom det rette tv-tilbud lader vente på sig, så har Teitur altså nu alligevel allerede besluttet sig for at droppe studierne.
- Jeg har droppet det. Altså, jeg er slet ikke startet, så jeg er ikke droppet ud, bare rolig. Det er faktisk på grund af, at nu laver vi det her YouTube, og så skal jeg meget ud at rejse, og jeg tænkte også, at jeg gider ikke starte på studie og så droppe ud, forklarer Teitur til Realityportalen.
Teitur endte altså med at takke nej til at starte på Copenhagen Business School, som han ellers var blevet tilbudt plads på. I stedet har han udskudt drømmen om at uddanne sig.
- Jeg skal starte på et tidspunkt, men jeg tænker, som mit liv er nu, så passer universitetet ikke ind, desværre. Så vil jeg hellere, at når jeg skal starte, så går jeg fuldt ind, så sætter jeg lidt mere det her reality på hylden, fortæller Teitur.
LÆS OGSÅ: Anne og Teitur i vildt paradiso-drama: Hold jeres kæft eller skrid
Jonass tvang mig
Teitur bor sammen med Jonass, og det er også de to kammerater, der sammen bestyrer den YouTube-kanal, som Teitur nu har sat sit studie over styr for. Det var dog ikke nogen nem beslutning for Teitur.
- Jeg er meget ubeslutsom, jeg har svært ved at bestemme, hvad jeg skal gøre, og så sad jeg bare og snakkede med Jonass og så tror jeg, det var lidt en fælles beslutning. Nu bor vi jo sammen, og vi gør alt sammen, griner Teitur, før han efterfølges af Jonass:
LÆS OGSÅ: WHAT: Fie Laursen skal være mor
- Det var ikke mig, der tvang ham, griner Jonass.
- Jonass sagde, jeg skulle lave YouTube og droppe universitetet, joker Teitur videre.
I den helt seriøse ende, så var det dog et råd fra Jonass, der fik Teitur til at beslutte sig for at takke nej til drømmeuddannelsen.
- Jeg fik pladsen, og så valgte jeg bare at takke nej tak, så en anden dreng eller pige, som brænder for at studere, kan få den, i stedet for at jeg skal tage en plads og så bare ikke være der eller noget som helst, fortæller Teitur.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe indrømmer massivt stofmisbrug
Det var nemlig et råd, som han fik af sin gode ven, medparadisoen og bofællen Jonass.
- Teitur er ofte meget spontan i forhold til mig, og jeg er lidt mere sådan: "Teitur, tænk lige over det, inden du tager en plads og så dropper ud, fordi du er ude og rejse og sådan noget". Så jo, det var måske en fælles beslutning af, at jeg kom med noget input, men det var ikke fordi, jeg sagde, om han skulle tage af sted eller ej, griner Jonass.
LÆS OGSÅ: Efter bruddet: ‘Paradise’-par dater igen
LÆS OGSÅ: UHH! Remee og Mathilde afslører stor nyhed