Singleliv-Anja ville date efter brud

Anja var netop kommet ud af et forhold, da hun meldte sig til ’Singleliv’. Og hendes medvirken blev mødt med skepsis.

Da Anja meldte sig til ’Singleliv’, var hun lige kommet ud af et forhold, og hun trængte derfor til, at der skulle sket noget andet i hendes liv.

- Jeg var næsten lige blevet single, og jeg havde lyst til at date og møde en masse nye mennesker. Jeg meldte mig egentlig bare mest for sjov og for at få en anderledes oplevelse ud af det, fortæller Anja til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Jeg havde også en ambition om at vise, at man altså godt kan være enlig mor, studere, have studiejob og samtidig fungere socialt.

LÆS OGSÅ: Singleliv-Claus udstiller ikke sig selv

’Anja fra Singleliv’

Hun sendte derfor en mail til redaktionen, hvor hun fortalte lidt om sig selv og sit liv, og så kom hun til casting. Men da hun modtog beskeden om, at hun skulle medvirke i programmet, gik hun lidt i panik.

- Jeg indrømme, at jeg gik lidt i panik, fordi var svært at vurdere, hvad der i den sidste ende ville komme ud af det. Der var mange, som mente, at jeg helt sikkert ville være stemplet for livet som ’Anja fra Singleliv’, siger Anja, som dog ikke regner med, at det kommer til at ske.

Men indtil videre har Anja kun fået positive reaktioner på hendes medvirken, selvom hun blev mødt med skepsis.

- Der var mange af mine veninder, som var skeptiske på forhånd. De troede, at de ville klippe det sammen, så jeg slet ikke fremstod som mig selv. Men alle veninder har været positive efterfølgende, fortæller Anja og understreger, at hun selv er ret tilfreds med programmerne.

LÆS OGSÅ: Putte savner ikke at se sig selv på tv

Grænseoverskridende at være på skærmen

For Anja var det noget af en omvæltning at se sig selv på skærmen.

- De første par gange var det ret grænseoverskridende, men jeg har faktisk ret hurtigt vænnet mig til det. Engang imellem kan jeg da godt krumme tæer over et eller andet, som jeg får sagt, indrømmer Anja.

Og flere af Anjas bekendte synes også, at det er mærkeligt, at hun nu pludselig er på skærmen.

- Jeg har fået mange kommentarer fra bekendte, som synes, at det er lidt mærkeligt at se mig på skærmen, og der er mange, som slet ikke kan genkende mig. Men det tror jeg nu nærmere skyldes, at jeg nok bare generelt har ændret mig en del siden dengang, hvor de kendte mig, fastslår Anja.

En sjov oplevelse

For Anja har det være en sjov oplevelse at medvirke i programmet.

- Det har været virkelig sjovt at få lov til at være med til at lave tv. Man møder en masse søde mennesker, som man lærer at kende ret godt, siger Anja, som dog endnu ikke har mødt drømmemanden.

LÆS OGSÅ: Paradise-Nicolai med i 'Singleliv'

Kemien betyder noget

Men ifølge Anja skal man passe på med at beskrive drømmemanden, for hun falder for meget forskellige typer. Det er dog særligt kemien, som Anja værdsætter.

- Det, der betyder noget for mig, er kemi. Og generelt er kemi jo umuligt at forklare eller definere. Det er vigtigt, at vi kan tale sammen om alt, og at vi har det sjovt sammen, siger Anja og uddyber:

- Men jeg vil dog sige, at det er et plus, hvis han er mørkhåret, har blå øjne og er høj – så bliver jeg altså lidt blød i knæene.

LÆS OGSÅ: Mitchel på besøg i 'Singleliv'

Om fem år

Da Realityportalen.dk spørger ind til, hvordan hendes liv ser ud om fem år, er svaret klart.

- Om fem år håber jeg, at jeg er godt etableret. Jeg vil gerne snart møde en sød fyr, som jeg forhåbentlig kan slå mig til ro med, blive gift med og måske få et par børn mere med, slutter singlemoren.

Se med i aften, når 'Singleliv' atter toner frem på skærmen klokken 20.00 på Kanal4.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.