Mads afslører: Har fundet kærligheden
Mads Emil har det helt store smil på, når man spørger ham om kærligheden.
Siden Mads Emil Andersen og Emilie Hoffmann, der begge er kendt fra "Ex on the Beach", gik fra hinanden i marts 2023, har Mads gået stille med dørene i forhold til kærligheden. Men nu har han fundet en sød pige, det afslører han søndag eftermiddag på Bakken til reality-fest.
LÆS OGSÅ: Mathias Helt scorer vildt værtsjob
- Jeg mødte hende hjemme hos min kammerat. Det er ikke en, man kender, men vi har fælles venner, afslører Mads og uddyber:
- Hun er en ung kvinde på 25 år, arbejder som tjener, og så er hun rigtig sød. Hun har rigtig god filmsmag, det betyder meget. Hun er et dejligt menneske, men det med filmen betyder rigtig meget, griner Mads.
Derudover kan Mads afslører, at han har travlt for tiden. Han er nemlig ved at rykke ud i en lejlighed på en gård, som hans søster og svoger har købt. Og så er han ved at istandsætte en lejlighed derude til sin mor også. Så det bliver familie kollektiv.
- Min søster har heste. Jeg har en søn, og hun (søsteren red.) har to børn, så med min mor derude også, så bliver det bare fantastisk, fortæller Mads.
LÆS OGSÅ: Martin Johannes Larsen scorer nyt job: Passer perfekt til mig