Philip May og Simone Hvenegaard (Foto: Rikke Lynge/Realityportalen)

Simones dramatiske fødsel: Han trak ikke vejret

Den dramatiske start på livet har fået betydning for både mor og søn i tiden efter fødslen.

Den 22. december klokken 07.03 kom Philip May og Simone Hvenegaards søn, Vilmar, til verden. Men det var ingen leg, og ifølge Simone var fødslen så traumatisk for forælderparret og den lille dreng, at både mor og søn har været mærket af oplevelsen i tiden efter.

Til at starte med forløber fødslen glidende, men da Simone når til pressefasen, og hun endelig ser lys forenden af tunnellen, sker der pludselig intet. Efter to timer, hvor Simone giver sig 100 procent, men uden resultat, stormer der pludselig tre børnelæger, to læger og tre ekstra jordemødre ind på fødestuen.

- De når slet ikke at præsentere sig, men sætter en sugekop på Vilmars hoved, som så ikke fungerer optimalt, fordi den giver noget luft. Så en læge tager sin hånd ind og graver op og hiver Vilmar ud. Jeg kigger til højre og ser min elskede kæreste stå og græde helt vildt, fortæller Simone i et opslag på Instagram.

LÆS OGSÅ: CHOK! Fie Laursen afslører stor hemmelighed

Da Vilmar endelig kommer ud, trækker han ikke vejret, og Philip og Simone har intet andet for end at holde vejret og vente på svar.

- Lægen kommer ind og fortæller, at Vilmar havde ligget med hånden foran ansigtet. Og nå ja, så var han næsten skudt et kilo forkert. Han var 4300, men skønnet til 3400. Pludselig kan jeg høre en gråd, og Philip har nu vores søn. Yes!

LÆS OGSÅ: Nicklaes efter kritik: Jeg fortryder ingenting

Den lille nye familie bliver indlagt på neonatal afdeling, og bekymringstankerne overmander Simone.

- Jeg har aldrig følt mig så magtesløs i mit liv. Hvorfor kan jeg ikke bare komme af den her seng og tage min baby i armen? Hvorfor kan jeg ikke amme? Derudover lå jeg vågen 24/7, for hvad hvis han ikke trækker vejret?

LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-par har slået op

Berøringsangst og smerter

I tiden efter fødslen har Simone været mærket af den voldsomme oplevelse, særligt fordi at sønnen også havde svært ved at tilvænne sig livet uden for livmoderen som følge af den dramatiske start på livet.

- Det har dog ikke været uden efterreaktioner. Jeg har tudbrølet flere gange, fordi min søn skulle opleve sådan en dramatisk start på livet. Hans oplevelse med at blive flået ud har resulteret i en kamp/flygt-reaktion hos ham, hvilket har gjort ham bange for berøring. Smerterne har selvfølgelig også en betydning, da han havde blå mærker fra lægens fingre på ryggen og låst i sin nakke, fortæller Simone.

LÆS OGSÅ: WOW! Se realitybabes vægttab

Lysere dage

Juleaften fik familien lov til at komme hjem, og det lykkedes dem at få en hyggelig aften med gaver, mad og tæt kontakt med Vilmar.

I dag er Vilmar til forældrenes store lykke endelig blevet tryg ved deres berøring, Simone priser sig lykkelig for den tilknytning, hun har fået til sønnen trods omstændighederne.

- Dagene ser lysere ud, og jeg er så forelsket og glad for den tilknytning, jeg nu har til min elskede søn. Jeg takker Philip for at være verdens bedste far, lyder det fra Simone, som også er taknemmelig for de kompentente læger og jordemødre, som reddede hendes søns liv.

LÆS OGSÅ: Elvira ligeglad med anonym kritik: Jeg er en vestegnsprinsesse

Se oplaget herunder, hvor Simone fortæller om fødslen

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Et opslag delt af @simonehvenegaard

LÆS OGSÅ: Derfor blev kampen mellem Moster Niller og Mathias Hjort droppet

LÆS OGSÅ: WHAT? Realitypar afslører, hvordan de kender hinanden