Sarah Amalie lykkelig gravid: Jeg troede ikke, det var muligt
Endnu en 'Ex on the Beach' baby er på vej, da Sarah Amalie og Mark Bøgelund venter barn til sommer.
Sarah Amalie Kristiansen og Mark Bøgelund fandt kærligheden i 'Ex on the Beach', og inden længe er de ikke kun et par, men en lille familie. Det afslører både Sarah Amalie og Mark på deres Instagram.
- Nu bliver det snart svært at skjule denne tykke mave, eller den kan faktisk ikke skjules, og rygterne går jo. Så for at svare på alle de spørgsmål, vi dagligt modtager, så ja, Mark og jeg venter os en lille pige til sommer, skriver Sarah Amalie.
LÆS OGSÅ: Mark om 'Ex on the Beach'-deltagelse: Monique truede mig med Statsforvaltningen
Mark har i forvejen pigerne Manila og Marina med den tidligere 'Paradise'-babe og 'Robinson'-deltager Monique Von Appen.
- Manila og Marina glæder sig ægte meget til at få en lillesøster. Jeg kan åbenbart kun få piger, skriver Mark på sin Instagram profil.
LÆS OGSÅ: Monique raser: Jeg er så skuffet over Mark
Troede ikke en graviditet var mulig
Til Realityportalen fortæller Sarah Amalie, at det kommende sommerbarn ikke var planlagt, og hun troede faktisk, at hun slet ikke kunne få børn.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: 'Date mig nøgen' sæson 3 får nyt twist
- Jeg har aldrig som sådan prøvet på at blive gravid, men jeg har aldrig været på noget prævention, fordi jeg ikke kan tåle det. Og så har jeg fået af vide, at mine chancer for at få børn ikke har været store, så derfor har jeg altid tænkt, at jeg aldrig ville blive gravid, fortæller Sarah Amalie og fortsætter
- Så jeg er jo bare så glad for, at det er sket, og at jeg nu har fået bevist, at jeg sagtens kan få børn. Det er så dejlig en følelse.
LÆS OGSÅ: Linse hjælper folk i corona-karantæne
Flytter sammen i dag
Sarah Amalie og Mark har boet sammen i Sarah Amalies lejlighed de sidste mange måneder, men i dag får de nøglerne til deres fælles lejlighed i Glostrup.
- Mit og Marks forhold er rigtig godt. Det bliver dejligt at få vores egen base sammen og et sted, hvor hans piger har et værelse. Jeg er tæt knyttet til de to piger, og jeg kunne slet ikke forestille mig, hvis Mark ikke havde de piger, fortæller Sarah Amalie, der glæder sig til at blive mor.
LÆS OGSÅ: Kommer der en ny frue i ‘Forsidefruer’?!
- Mark har jo prøvet det før, så for mig er det jo det største, der kunne ske i mit liv. Og at Mark skal være far til mit barn, er jeg kun glad for. Jeg kan se, hvordan han tager sig af sine piger og elsker dem, det giver mig den dejligste tryghed.
Sarah Amalie har termin den 27. juli, og parret har allerede nu et navn i tankerne, men hvad det er, holder de stadig for sig selv.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Fie Laursen flytter til Spanien