Rikke Gøransson afslører: Derfor er min kæreste hemmelig
Rikke Gøransson fortæller for første gang detaljer om sin nye kæreste, der slet ikke er så ny.
Rikke Gøransson er i aften taget til TV Prisen, hvor programmet 'Paradise Hotel' er nomineret for bedste reality-program. Og selvom Rikke ikke længere skal være vært for programmet, så er hun her, da det er hendes sæson, der er nomineret.
LÆS OGSÅ: Tina Lund i vildrede: Hvorfor dropper de ‘Forsidefruer’?
Rikke er her ikke alene, men følges med de øvrige værter fra Nent Group som blandt andet tæller Camilla Ottesen og de nye 'Paradise Hotel'-værter Emil Olsen og Olivia Salo. Kæresten har hun ladet blive hjemme, og det er med god grund.
- Det er sjovt, for jeg har altid været meget i medierne med mine kærester, men som årene er gået er det fint at finde nogle grænser for, hvad der er privat, og hvad der er offentligt. Det er ikke, fordi det skal være hemmeligt, men Denis, som min kæreste hedder, og jeg har en fin aftale om, at vores forhold ikke er et Instagram-forhold, fortæller Rikke til HER&NU inden TV Prisens show går i gang kl. 20.00 i Tivoli Hotel og Congress Center.
LÆS OGSÅ: Risgaard i kæmpe nederlag til Buch
Selvom Denis er hemmelig på Instagram, hvor kun billeder af ben er blevet delt, er Rikke ikke bleg for at udtrykke sin kærlighed og lykke over forholdet.
- Jeg er meget glad, og han er superdejlig. Jeg har aldrig været lykkeligere, fortæller Rikke, der har været sammen med DJ Denis Horvat i et år.
Rikke ønsker ikke at dele detaljer om, hvorvidt de er ved at flytte sammen.
LÆS OGSÅ: Reality-babe er blevet enlig mor