Realitystjerner raser over DR-program
Ifølge flere influencere har DR-programmet ikke gjort nok ud af at få en kommentar fra dem, inden de kritiserede dem i bedste sendetid.
I gårsdagens afsnit af 'Kontant' gik programmet tæt på nogle af de produkter, som mange danske influencere reklamerer for på deres sociale medier. Et af de produkter, der blev belyst i 'Kontant' var SmileBright, som skulle give hvidere tænder. Her nævnes blandt andet Stephanie Karma Salvarli bedre kendt som Geggo som en af de personer, der har anbefalet produktet.
LÆS OGSÅ: Realitystjerners reklamer er en millionforretning
Det viser sig dog, at produktet ikke alene gør brug af tvivlsom markedsføring og snyder med ingredienslisten, det ødelægger også tandkødet, og eksperter kalder det at gamble med sin tandsundhed, fordi det indeholder 75 gange så meget brintoilte, som det er tilladt, og det ødelægger altså emaljen på tænderne.
Den konklusion fik i går Geggo til at undskylde overfor alle sine følgere, og hun gjorde det klart, at selvom hun gør meget ud af at teste produkter, inden hun anbefaler dem, så har hun her begået en fejl. Men hun føler sig også ført bag lyset af firmaet, som har løjet overfor hende, da hun stillede spørgsmål ved ingredienserne, og hun råder alle folk til at forlange deres penge tilbage.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-hunk fandt kærligheden i ‘Ex on the beach’
Hun er til gengæld heller ikke helt tilfreds med programmet 'Kontant', hvor de fortæller, at de flere gange har forsøgt at få kontakt til Geggo, som dog ikke var mulig at få i tale.
- Jeg synes ikke, det er en helt fair måde, jeg bliver fremstillet på - jeg lå nyopereret i Tyrkiet, da de forsøgte at kontakte mig, og da tilrettelæggeren nægtede at fortælle mig, hvad det drejede sig om, må jeg indrømme, jeg ikke kæmpede for at finde ud af det. Mit fokus lå på de vanvittige smerter, jeg var i. Først for nylig fandt jeg ud af, hvad det var for et firma, det omhandlede, skriver Geggo på sin Instagramstory.
I 'Kontant' siger de også, at de har forsøgt at få fat på Boris Laursen, som dog heller ikke har besvaret deres deres henvendelser. Ifølge Boris Laursens Instagramstory passer det ikke, at de har forsøgt at kontakte ham, men han opfordrer dem til at gøre det, for han vil gerne deltage og har intet at holde hemmeligt.
'Bagedyst'-vinderen Annemette Voss og Radiovært Peter Falktoft vises også i programmet som nogle af fortalerne for SmileBright. De har begge taget afstand fra firmaet nu, og Annemette Voss understreger, at hun faktisk ikke har fået en krone af firmaet endnu, fordi man først får sin løn efter reklamerne, og nu vil hun slet ikke have deres penge.
LÆS OGSÅ: Ung mor gennemfører sit første maraton: Jeg kastede op 5 gange
MyMuscle snyder forbrugerne
Et andet produktet, der bliver undersøgt af 'Kontant' er MyMuscle, som Realityportalen også tidligere har skrevet om, hvor træningseksperten Henrik Duer fastslog, at produktet ikke virkede, og han mente desuden, at troværdigheden i influencernes reklamer var helt væk ved sådanne produkter.
Udover at nå til samme konklusion, så går 'Kontant' også firmaets yderst tvivlsomme markedsføring i bedene. De gør nemlig brug af falske rabatter og bruger også personer på deres hjemmeside, som slet ikke ved, at de reklamerer for produkter, og de har altså heller ikke prøvet produkterne.
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-babe afslører: Abort var årsag til brud
Bag konceptet står Mark Haugaard og Halfdan Harring, som danner par med den tidligere 'Paradise Hotel'-deltager Laura Elley Roebel. De står desuden bag virksomheden Posture Clothing, som sidste år omsatte for ti millioner kroner, men for et år siden blev de dømt for at have kopieret produktet fra en konkurrent, fortæller 'Kontant'. Derudover har forbrugerombudsmanden fået så mange klager omkring firmaet, at de nu er politianmeldt for falsk markedsføring.
Det er ikke lykkedes 'Kontant' at få svar fra MyMuscle, selvom de opsøger dem personligt og får fat i Mark Haugaard. Læs svaret fra Halfdan Harring, da Realityportalen kontaktede dem tidligere på året HER.
Af realitystjerner har blandt andet Lenny Pihl, Jeppe Risager, Fie Laursen, Boris Laursen, Frederik Skovbjerg, Simone Hvenegaard, Sara Isafold, Teitur Skouboe, Philip May og Jonass Jannec reklameret for MyMuscle.
Geggo skriver også på sin Instagramstory, at hun blev tilbudt at reklamere for MyMuscle, men her takkede hun altså nej, hvilket hun understreger, at hun gør til langt de fleste tilbud om samarbejde.
Se gårsdagens afsnit af 'Kontant' HER.
LÆS OGSÅ: Ung mor dropper planer om donorbarn