'Paradise'-hunk fandt kærligheden i 'Ex on the beach' - Her & Nu

'Paradise'-hunk fandt kærligheden i 'Ex on the beach'

Realitydeltageren er smaskforelsket i sin nye kæreste, som han mødte under optagelserne.

Af Jonas Sand - 15. august 2018 kl. 16:10

Der er lagt op til drama og intriger, når DPlay og Kanal 4 i næste uge har premiere på ‘Ex on the beach’, men meget tyder på, at der også er kærligheden i luften – i hvert fald for nogle af deltagerne.
Til dagens forpremiere forud for realityserien havde den tidligere ‘Paradise Hotel’-deltageren Kasper Madvig Klausen, der medvirker i Kanal 4-serien, nemlig noget af en afsløring. Efter optagelserne er han nemlig blevet kærester med en af de andre deltagere, Michelle.
LÆS OGSÅ: Sarah Louise afslører: Derfor er jeg alligevel med i den nye sæson af ‘Forsidefruer’
LÆS OGSÅ:Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold
– Det er lidt begrænset, hvad vi må sige, men efter programmet er vi i hvert fald blevet kærester. Jeg er smaskforelsket i hende, fortæller en lykkelig Kasper til Realityportalen og bekræfter, at de først blev kærester efter optagelserne.
Parret vil endnu ikke sige så meget om, hvordan de endte sammen, eller om kærligheden mellem dem allerede begyndte at blomstre under optagelserne. Det svar får seerne i løbet af sæsonen, der har premiere mandag den 20. august på DPlay og Kanal 4 og sendes hver mandag til torsdag.
I galleriet over artiklen kan du se flere billeder af parret.
SE DET FØRSTE KLIP: Dramatisk sæson af ‘Forsidefruer’ i vente!
CHOK: ‘Familien fra Bryggen’-stjerne afbryder forlovelsen