Realitybabe single efter 8 år: Han var mig utro i årevis
Hun troede snart, de skulle have børn sammen, men så fandt hun ud af sandheden om den mand, hun havde delt sit liv med i næsten et årti.
Der har igennem den sidste tid været usædvanligt stille på 'Paradise'-baben Nadialine Von Bachs blog, som hun ellers lever af og opdaterer jævnligt, men i de seneste måneder har man skullet kigge langt efter indlæggene. Det er der dog en meget god grund til, som den opmærksomme følger på Instagram måske allerede har luret.
LÆS OGSÅ: Lenny og Nadja i parforholdstest: Hun er en taber!
Efter 8 års forhold med musiker-kæresten Maryann Cotton, som hun for tre år siden fortalte, at hun inden længe ville have børn med, er hun nemlig blevet single, og det er alt andet end et fredeligt brud.
- For at sige det mildt har jeg været igennem et break up – en periode af mit liv jeg absolut ikke ønsker andre skal opleve. Maryann og bandet tog på USA tour i sommer, i mellemtiden fandt jeg ud af, at han knaldede udenom og har gjort det de sidste to år af vores forhold. Han regnede nok ikke med, at jeg ville finde ud af det og tacklede det derfor på en yderst irrationel måde, da han blev konfronteret – ligeledes gjorde hans familie, skriver Nadialine på sin blog og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Der bliver ikke optaget flere ‘Årgang 0’-programmer
Artiklen fortsætter under det søde klip, hvor du kan se, da Momse fik Nadialine til at græde.
- Uden at vide hvor jeg skulle tage hen, tog jeg en drastisk beslutning om at pakke mit liv i kasser og forlade en person, jeg har elsket ubeskriveligt højt igennem 8 år. Han ignorerede mine beskeder og blokerede mine opkald, så derfor havde jeg ingen mulighed for at tale med ham. Jeg følte mig dum, udnyttet og absolut intet værd, mens jeg kunne se videoer på de sociale medier, hvor han sad med tungen i halsen på en anden kvinde, og hun proklamerede dem som værende kærester.
LÆS OGSÅ: Fie Laursen stopper karrieren: Tidlig pension
Ville udgive en bog om bruddet
Siden har Nadialine boet i en kuffert rundt omkring hos venner og familie, og hun er taknemmelig for den hjælp, hun har fået. Selvom hun har lidt et knæk i sin tiltro til andre mennesker, og hvor godt man i virkeligheden kan kende folk, så er hun nu klar til at komme videre.
LÆS OGSÅ: Hannah Melissa indrømmer: Jeg slår René
- Planen var egentlig at udgive en E-bog som beskriver hele oplevelsen, i stedet har jeg besluttet at poste det hér på bloggen som en lille serie, hvor jeg går i detaljer. Mit ønske er at starte et lille fællesskab, hvor vi i kommentarfeltet drøfter emner, hjælper hinanden, deler historier og giver gode råd til de situationer, vi har svært ved at håndtere selv, skriver Nadlialine på sin blog.
Man vil altså i løbet af den næste tid kunne læse alle detaljer om bruddet på bloggen. Nadialine blev først kendt i 'Paradise Hotel', hvor hun solgte sin partner, Carlos, for en shoppetur, siden har man kunnet følge hende i Kanal4-programmet 'Mig og min mor', hvor hun jagtede en karriere som sanger og slog sig løs med sin mor og skønne momse.
LÆS OGSÅ: Derfor bliver Hannah Melissas børn bliver IKKE tvangsfjernet
LÆS OGSÅ: Kæmpe ‘De unge mødre’-brøler får store konsekvenser