Kæmpe 'De unge mødre'-brøler får store konsekvenser

En lang række programmer er i øjeblikket fjernet fra streamingtjenesten Dplay, og det vides ikke, hvornår de kommer tilbage.

Hvis man i den seneste tid har logget ind på Dplay i håb om at se programmer som 'De unge mødre', 'Velkommen til verden' og 'Jagten på sexkrænkerne', så har man skuffet måttet forlade Discovery Networks Danmarks streamingtjeneste igen. En lang række afsnit af de tre serier og flere andre serier er nemlig væk.

- OBS: Dele af indholdet er desværre utilgængeligt. Vi arbejder på at gøre det klar til dig, lyder beskeden i beskrivelsen, når man for eksempel forsøger at se 'De unge mødre'.

LÆS OGSÅ: CHOK: ‘De unge mødre’-Michelle trækker sig efter stor fejl: Det er så svinsk!

SE BILLEDET: ‘De unge mødre’-deltager har fået VILD tatovering,

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre, hvordan det gik til, at den 'De unge mødre'-deltager fik bidt sin brystvorte af.

LÆS OGSÅ: Maria og Niklas har fået nok: Trækker sig fra ‘De unge mødre’

LÆS OGSÅ: Ung mor forklarer: Derfor smed jeg p-pillerne og gik fra kæresten

Her er der kun to afsnit tilgængelige på nuværende tidspunkt - denne og sidste uges afsnit. Resten af de mere end 500 afsnit er forsvundet fra Dplay, hvor alle sæsoner på nær de første fire ellers har været tilgængelige i lang tid. I 'Velkommen til verden' er det kun denne og næste uges afsnit, der kan ses, mens første afsnit af 'Jagten på sexkrænkerne' mangler.

Der er dog en god forklaring på, at streamingtjenestens brugere i øjeblikket må undvære en lang række afsnit af forskellige serier. Det fortæller Anne Garlichs, programdirektør hos Discovery Networks Danmark.

- På baggrund af Michelle fra ’De unge mødre’s henvendelse i sidste uge har vi valgt at gennemgå en række af vores reportageprogrammer for at sikre, at noget tilsvarende ikke sker igen. Derfor har vi for en sikkerheds skyld også fjernet programmerne fra Dplay, mens vi er ved at undersøge dem, siger hun til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea om Sidney Lee: Vi er ikke kærester, vi boller bare

LÆS OGSÅ: Hjemmegående ung mor afslører: Dét får jeg fra kommunen

Kæmpe CPR-brøler

Den henvendelse, som Anne Garlichs henviser til, er også årsagen til, at Michelle Ellekær har valgt at trække sig fra reportageserien. Den unge mor fortalte i forrige uge til Realityportalen, at hun var helt færdig med 'De unge mødre', efter hun fandt ud af, at hendes CPR-nummer fire gange blev vist i et afsnit, der nåede at ligge flere dage på Dplay, inden fejlen blev opdaget.

- De undskyldte og sagde, at det var en fejl, og vi skrev lidt frem og tilbage, indtil de pludselig stoppede med at svare. De slog fast, at de ikke kunne gøre noget, fordi der ikke var nogen på kontoret. Og siden har jeg faktisk slet ikke hørt noget fra dem, sagde den unge mor og fortalte, at afsnittet først blev ændret 24 timer senere, så CPR-nummeret blev sløret.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltager afbryder forlovelsen: Jeg er knust

LÆS OGSÅ: Lagt for had efter ‘De unge mødre’: Tør næsten ikke gå ud længere

Den unge mor kontaktede politiet og efterfølgende Datatilsynet, der er i gang med at vurdere, om fejlen skal politianmeldes. Den unge mor tog dog med det samme konsekvensen og meldte sig ud af reportageserien.

– Selvfølgelig er det en fejl, og jeg kan også godt forstå, at fejl kan ske. Men jeg kan ikke leve med det, og jeg vil ikke risikere, at den slags fejl sker igen. Derfor trækker jeg mig, sagde Michelle til Realityportalen.

Det vides endnu ikke, om sagen får konsekvenser for Discovery Networks Danmark - og i så fald hvilke. Men for seerne har fejlen i hvert fald fået den konsekvens, at de må undvære en lang række af deres yndlingsprogrammer, og Discovery Networks Danmark kan endnu ikke sige noget om, hvornår alle afsnit igen forventes at være tilgængelige på streamingtjenesten.

LÆS OGSÅ: Er Geggo gravid? Nu giver hun svaret

LÆS OGSÅ: Linse raser mod TV3: Det er helt til grin