Barnebarnet har fået diagnose: Ønsker det ikke for nogen
For Jannis datter, Nathalie, er det ikke ren og skær lykke pludselig at have en lille baby at tage sig af.
Den 2. oktober blev 50-årige Janni Ree mormor, og Nathalie Mathornes største ønske gik i opfyldelse. For hun blev mor til lille Hubert efter en lang, sej marathon-fødsel, hvor Hubert endte med at blive taget ud med sugekop.
Selvom tiden med en lille ny er fantastisk, så tærer det hos Nathalie og Mads også på kræfterne dag og nat. Det fortæller Janni.
- Hun har desværre fået et kolikbarn. Et barn, som græder konstant, tager selvfølgelig hårdt på forældre, siger 'Forsidefruer'-stjernen, der er imponeret over, hvor godt de nybagte forældre klarer opgaven.
LÆS OGSÅ: Har fået svar på coronatest
Kolik er, når et barn ofte får langvarige skrigeture, hvor det er helt utrøsteligt. Det kan skyldes mavekneb, ubehag eller ondt i kroppen, men man kender ikke den præcise årsag. Kolik stopper, når barnet er omkring tre til fem måneder, og der er ingen behandling mod det.
Derfor er Nathalie og Mads for tiden ude og gå med lille Hubert i barnevognen om natten, og de har også været til kiropraktor med ham.
LÆS OGSÅ: ALDRIG VIST FØR! Produktionen bag ‘Robinson’: Sådan gør vi, når deltagerne bliver kedelige
- Det har hjulpet en anelse. Men han skriger stadig. Så det er synd for dem. Det er virkelig hårdt med et kolikbarn, det har jeg aldrig selv prøvet, men det ønsker jeg ikke for nogen, siger Janni.
Nathalie selv har også givet udtryk for, at der blandt de søde øjeblikke, hun har delt på Instagram, også er en mindre fredfyldt tilværelse.
LÆS OGSÅ: Åbner op om kæmpe overraskelse
- Direktøren, der styrer alt her hjemme. Han døjer med ondt i maven for tiden, og det er meget hårdt med en lille utrøstelig herre. Ps. søger ingen gode råd, men jeg vil bare dele, hvordan livet også er med en lille bebs, skriver hun i et opslag på sin Instagramprofil.