ALDRIG VIST FØR! Produktionen bag 'Robinson': Sådan gør vi, når deltagerne bliver kedelige

Psykologiske twists kan være en del af 'Robinson', hvis deltagerne er for kedelige, men de opdigtede historier kan også tage overhånd. Se her flere eksempler derpå.

I 2007 var 'Robinson' ved at blive lidt metaltræt, og man forsøgte derfor at tilføre et hold 'Paradise'-deltagere til øen, men det var ikke helt nok til at give seerne, hvad de betalte for, det mener Jacob Juhl, der i mange år har været med til at producere 'Robinson', og som i 'Planken ud' på Viaplay fortæller, hvad de fra produktionens side gjorde for at få mere gang i indholdet.

Rikke Gøransson, som medvirker i 'Robinson' på 'Paradise'-holdet i 2007, ser under en svømmetur en hajfinne, som rent instinktivt giver hende hjertebanken.

LÆS OGSÅ: Deltagerne har talt: Derfor er 'Robinson' federe end 'Paradise'

- Jeg ved ikke, at det er et set-up. Jeg var bare bange, fortæller Rikke om oplevelsen i dag.

Produktionen havde lavet hajfinnen af papmache, og det var en dykker, der svømmede rundt med den, men det afsløres ikke, og bruges i stedet til at skabe indhold til programmet.

- Vi bliver reddet af produktionen, og så går der to uger, så er der en anden historie, der også bliver plantet. Vi får at vide, at denne her ø er ejet af en mand, der ikke er så rar, han har nogle private lejesoldater, så vi må ikke gå ind i junglen. Lige pludselig kommer den her gut sejlende med hans lejesoldater. De kommer ind og smadrer lejren, og vi skal sidde ned som i en gidseltagning, fortæller Rikke om en anden oplevelse på øen, der fik flere af deltagerne til at trække sig fra programmet.

LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson om anden gang i 'Robinson': Syg og levede med frygt

- De smadrer også et kamera, hvilket var med til at gøre det ægte, for sådan et kamera koster rigtig mange penge, men det her kamera var allerede gået i stykker, fortæller Jacob Juhl, der var med til at finde på historierne.

Derfor plantes historier af produktionen

Fra produktionens side har de ikke tid og tålmodighed til, at deltagerne selv finder på godt tv, og derfor må de somme tide skride ind.

- Hvis I er røvkedelige, så går vi ind og gør noget. Vi kan ikke skrive et manuskript på forhånd, for vi aner ikke, hvad der vil ske. Men når I er røvkedelige, og det ved jeg, I var der, så må man gøre et eller andet, og det gør vi så, for vi skylder også seerne, at der sker noget - i stedet for at se på folk, der spiser snobrød og fedter sig frem til finalen, fortæller Jacob Juhl.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerner afsløret: Tog hjem sammen

De opdigtede historier fortsatte frem til 2010, hvor det blev for meget. To stundmænd var plantet i den første duel, hvor de ender med at slås efter duellen. De øvrige deltagere står og råber, og det samme gør værten Jakob Keldbjerg. Produktionen havde først planlagt, at den ene stundmand skulle slå den anden ihjel, men fik til sidst kolde fødder.

- Hajangrebet og det her er meget sammenligneligt, og det kan jeg ikke stå på mål for, siger Jacob Juhl om de to opdigtede historier i dag.

LÆS OGSÅ: TV 2 er klar med nyt realityprogram

Se de to klip herunder, hvor historierne udfoldes.