Jeppe vil giftes med Janni
De kalder hinanden soulmates og lægger ikke skjul på, at de er mere end klar på en fremtid sammen.
Det er ikke engang halvanden måned siden, Janni og Karsten Ree sprang en bombe i de danske medier, da nyheden omkring deres skilsmisse kom frem. For et par uger siden fortalte Janni så, at en af de væsentlige årsager til skilsmissen var hendes møde med Jeppe Stokholm.
LÆS OGSÅ: Janni Ree politianmeldt igen
Netop nu er parret i Danmark, og i denne uge har de slået vejen forbi Realityportalens podcast "Marcus og Realitypanelet". Her fortæller Janni og Jeppe om deres rejse fra første møde til nu og lukker os helt tæt på, alt imens de sender hinanden kærlige blikke.
Og kærligheden er ikke til at tage fejl af, da de kalder sig soulmates, og ikke er i tvivl om, hvordan deres liv ser ud om 10 år.
- Jeg forestiller mig da os to sammen og forhåbentlig i Schweiz. Jeg vil da håbe, vi har fået et liv, hvor Janni kan passe sine ting i København, og vi bor i Schweiz, fortæller Jeppe og forklarer, hvorfor han ikke kan forlade alpelandet.
LÆS OGSÅ: Jeppe taler ud om Janni: Ekstremt misforstået
- Vi har vendt den, men hele mit liv og min karriere og alle mine erhvervskontakter er i Schweiz, og jeg er sindssygt glad for at være der. Jeg elsker Danmark, det er dejligt at besøge Danmark, men det er også dejligt at være i Schweiz, så det er to dejlige steder, vi har mulighed for at dele vores liv imellem.
LÆS OGSÅ: Karsten Ree bryder tavsheden
Fremtiden er i Schweiz
Men én ting er helt sikkert ifølge dem begge: Om 10 år er de stadig sammen, og det er ikke sikkert, de kun er kærester til den tid. Det viser sig nemlig, at de allerede har snakket om ægteskab.
- Nu skal vi jo lige have Janni skilt først, det kan jo godt tage noget tid, griner Jeppe, og Janni supplerer:
LÆS OGSÅ: Er det her det værste, Mikkel har gjort mod Amalie?
- Man siger jo - for mit vedkommende er det jo alle gode gange nummer tre, det er anden gang for dig, lyder det fra Janni henvendt til Jeppe.
- Det er det, man i golf kalder en "mulligan", svarer Jeppe med et smil.
- Vi har faktisk talt om det, Jeppe har sagt: "Dig vil jeg godt giftes med", fortæller Janni, mens de sender hinanden et stort smil.
LÆS OGSÅ: Janni: "Jeg får intet ud af at sende et tæskehold efter dem"
Hør snakken om fremtidsplanerne i videoen øverst i artiklen, og hør hele podcasten, som er afsnit nummer 100 af "Marcus og Realitypanelet" herunder: