Prins er blevet single
Kærligheden brast for den danske prins.
Grevinde Alexandra og prins Joachims yngste søn, prins Felix, danner ikke længere par med den et år ældre Karen, det skriver Billed-Bladet.
LÆS OGSÅ: Nu griber Kronprinsparret ind: Beskytter Isabella
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor prinsesse Josephine får en på opdrageren af prinsesse Isabella.
Prins Felix offentliggjorde forholdet til Karen sidste sommer, hvor de to også tilbragte tid sammen på familiens franske residens Chateau de Cayx. Dengang fortalte 19-årige Felix, at de havde mødt hinanden i gymnasietiden, hvor de kom i de samme kredse og havde fælles venner.
LÆS OGSÅ: Måtte hentes af politiet: Derfor gik Bro konkurs
Felix og Karen gik dog ikke på samme gymnasium. Felix blev sidste år student fra Gammel Hellerup Gymnasium med et flot 12-tal i dansk, mens Karen Bak gik Ingrid Jespersens Gymnasieskole, en privatskole på Østerbro.
Ligesom prins Felix boede Karen dog i Charlottenlund og var i gymnasietiden aktiv med frivilligt arbejde hos velgørende organisationer som Børns Vilkår og Dansk Røde Kors.
Historien melder ikke noget om, hvor lang tid det er siden, at parret gik hver til sit, eller hvorfor kærligheden brast.
LÆS OGSÅ: Paradisoer afslører: Sådan har man sex på ‘Paradise’