Måtte hentes af politiet: Derfor gik Bro konkurs

Popstjernen Kevin ‘Bro’ Andreasen er endt i en milliongæld.

Af Cecilie Løwert - 13. juni 2022 kl. 12:05

Det er omkring en måned siden, at den populære sanger Kevin ‘Bro’ Andreasen blev erklæret konkurs. Og det er på trods af at han ofte topper hitlisterne og klubberne i det danske land.

LÆS OGSÅ: Stor ændring i ‘X Factor’ 2022

– Det har været en vanskellig tid under de omfattende corona-nedlukninger for mange, og jeg er en af dem, der også er blevet ramt. For jeg har ikke kunnet gøre det, jeg elsker, nemlig at spille koncerter og optræde i to år. Støttemulighederne for os selvstændige musikere har været begrænsede, og jeg er blevet afvist flere gange hos Erhvervsstyrelsen, skrev han på Instagram tilbage i maj.

Nu har Ekstra Bladet søgt aktindsigt i sagen og kan  fortælle, at konkursen skyldes manglede betaling af husleje. ‘Syd på’-sangeren blev i marts 2021 indkaldt til fodgedretten, da han ikke havde betalt sin husleje i flere måneder i slutningen af 2020. Sangeren var flere gange udeblevet fra retten, og derfor måtte politiet eskorterer ham for at få sangeren til at møde op i retten den 14. september 2021.

LÆS OGSÅ: Fies første tid som mor: Føler mig totalt uduelig

Ifølge Ekstra Bladet erkendte sangeren i retten, at han han skyldte 43.116,32 kroner, som han fortalte, at han ikke kunne betale, og herefter indgav en insolvenserklring.

Skylder 1,2 millioner

Efter Bros insolvenserklæring blev han erklæret konkurs og skulle efter planen møde op i retten, men endnu engang valgte popstjernen ikke at dukke op. Det skriver Ekstra Bladet.

Retssagen blev af den årsag udskudt til 14. januar i år, hvor han var med på en telefonforbindelse. Her kom til frem, at Kevin ‘Bro’ skylder 1,2 millioner kroner til skat, som han nu afdrager, da Gældsstyrelsen selv tager et beløb af sangerens løn hver måned.

LÆS OGSÅ: Paradisoer afslører: Sådan har man sex på ‘Paradise’

En måned efter, blev Bro indkaldt til endnu et møde i retten, hvor sangeren også udeblev, og politiet måtte for anden gang sørge for, at han mødte op i  retten. Her lovede Bro, at han ville betale sin gæld inden for halvanden måned, men endte med kun at betale 5000 kroner af to omgange, og altså ikke hele gælden, som han ellers havde lovet. Af samme årsag blev Bro erklæret konkurs 3. maj i år, kan Ekstra Bladet fortælle.

Realityportalen har forsøgt at få en kommentar fra Kevin, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

LÆS OGSÅ: Nye paradisoer er blevet kærester