Sille og David fra 'Paradise Hotel' (Foto: Lars E. Andreasen)

'Paradise Hotel'-vinder taler ud: Deprimeret og ensom

Da glaskuglen ramte jorden, blev hjertet knust i lige så mange stykker. Men allerede inden 'Paradise Hotel' var Sille Nimholm ved at falde fra hinanden.  

Sille Nimholm befandt sig i en dyb depression, da hun tilmeldte sig 'Paradise Hotel' i 2021 uden at vide, hvad der ventede hende forude. Hun havde blot brug for et nyt eventyr, som kunne få smilet frem på hendes læber.

- Turen til Mexico var for mig en flugt fra det virkelige liv, forklarer Sille i podcasten '112 for knuste hjerter', hvor hun åbner helt op og fortæller alt om bruddet med David Jarsbo. 

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Sille og David fortæller alt om troskabstesten... 

Eventyret endte dog ulykkeligt, og da Sille vendte hjem til Danmark, ramte depressionen hende igen med 120 km i timen.

- Jeg følte mig enormt ensom og alene, da jeg kom hjem. Jeg havde kun én veninde derhjemme, som vidste alt, hvad der var sket. Jeg havde ikke rigtigt nogle, som kunne forstå, hvor såret jeg var, forklarer Sille i podcasten.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-Mathilde afslører: De lavede fake interviews

Den blonde skønhed er stadig ikke fri fra sin depression, og hun er derfor startet derfor hos sin gamle psykoterapeut

- Det har taget mig lang tid at indse, hvor skidt jeg har det, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: CHOK: Reality-par er gået fra hinanden

Afhængig af David 

Grundet sin egen ulykke, var det Davids livsglæde og livsmod, som Sille faldt pladask for i Mexico.

- Det jeg faldt for ved David, var at han er en enormt livsglad dreng. Han er nærmest altid glad. Det havde jeg brug for, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Wozniacki og familien får eget reality-program

Deres forskellige humør skabte dog en stor ubalance i forholdet.

- Jeg blev enormt afhængig af ham. Jeg havde en forventning om, at han skulle hive mig op, og det var jo ekstremt hårdt for os begge, forklarer Sille

Som de fleste realityfans ved, gik Sille og David fra hinanden i december, og i dag har Sille det ambivalent med David.

LÆS OGSÅ: Lisbeth Ø. afslører: Ralf vidste ikke noget

- Der er dage, hvor jeg savner ham helt vildt, men der er også dage, hvor jeg ønsker ham ud, der hvor peberet gror, fortæller hun.

I podcasten '112 for knuste hjerter' kan du høre meget mere om Silles kamp med despression og om hendes brud med David Jarso.