'Paradise'-deltagere går til bekendelse

Det er blevet tid til at bekende kulør på 'Paradise'.

Første uge af 'Paradise' sæson 2 er veloverstået. Den stod på masser af taktik og beslutninger, og man skulle holde tungen lige i munden for at følge med. Men det har endnu ikke været til at tyde, hvem der spiller sammen med hvem. Før nu.

LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-deltager fyret fra sit arbejde

I aftenens afsnit af 'Paradise' skal deltagerne nemlig endelig bekende kulør.

- Vi kan ikke tale om livet uden også at tale om døden. Derfor er det vigtigt at hylde de døde og vise sin taknemmelighed for livet. I aftes fik I til opgave at lave gravsteder og offergaver, og dem får I brug for nu, indleder vært Olivia Salo i klippet, som kan ses øverst i artiklen, og tilføjer:

- Nedim, Nina og Lukas. Det er endnu ikke afgjort, om I skal stå op eller sidde ned til den allerførste partnerceremoni. Derfor skal I nu tage hver jeres gravsted, gå ned på jeres værelse og stille det ude foran jeres dør. I, der er levende, skal om lidt lægge en offergave hos den, I gerne vil hylde og dermed også vække til live. Men først senere vil jeg afsløre, hvad dét kommer til at betyde.

LÆS OGSÅ: Ramt af depression efter 'Robinson'

Så er spillet i gang

Opgaven sætter i den grad tankerne i gang hos de tre "døde" deltagere, der skal til at overveje, hvem de rent faktisk kan stole på.

- Jeg begynder inde i hovedet at tælle op i forhold til, hvem jeg tror kunne finde på at give mig en offergave, lyder det fra Lukas.

Men i modsætning til Lukas, så er Nedim og Nina langt mere usikre på, hvem der kunne finde på at give en offergave til dem.

- Det er godt nok længe siden, at tankerne har været så højt oppe at flyve. Jeg ved ikke, hvem der stemmer på hvem, siger en usikker Nedim.

LÆS OGSÅ: DR-Løve taler ud om porno-fortid

- Jeg ryster i kroppen, og jeg kan slet ikke tænke klart. Jeg ved ikke, hvem jeg 100% kan regne med, lyder det fra en nervøs Nina.

Man kan se 'Paradise' hver tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 16.00 på Viaplay.

LÆS OGSÅ: Fie Laursens nye look: Har fjernet alt filler