'Ørkenens Sønner' klar med splinternyt show

De fyre sjofle entertainere er klar med et nyt show, der får premiere i 2019.

Når sommeren går på hæld, og efteråret sætter ind, så sænker stilheden sig normalt i Dyrehaven nord for København. Men sådan bliver det ikke i 2019.

LÆS OGSÅ: Ulf Pilgaard forklarer: Derfor stoppede jeg i ‘Olsen-banden’

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se Niels Olsen modtage danseundervisning.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne indtager ‘De unge mødre’

'Ørkenens Sønner' overtager nemlig som noget nyt Cirkusrevyens telt på Bakken fra 31. oktober til 21. december, hvor de herrer Niels Olsen, Søren Pilmark, Asger Reher og Henrik Kofoed kommer til at gribe forstyrrende ind i naturens ro med deres nye show, 'En fez i en hornlygte'.

– Vi kommer og varmer teltet op i kulden, siger Niels Olsen, der senest turnerede med det sjofle firkløver for tre år siden.

– Vi vidste ikke rigtig om vi havde lyst, men så viste det sig, at alle alligevel var klar. Showet bliver splinternyt på den gamle måde, lover Niels Olsen, der herefter skal på turné rundt i landet.

LÆS OGSÅ: Stor arv efter Morten Grunwald: Millionformue til Lily