Sarah Tiedt fra 'Paradise Hotel' (Foto: Janus Nielsen)

WOW! 'Paradise'-babe får fjernet fillers: Se mit naturlige look

Sarah Thiedt gennemgår en transformation, hvor både læber og øjenbryn skal se mere naturlige ud, og foreløbig er hun mere end tilfreds med processen.

Sarah Tiedt, som er kendt fra sidste sæson af 'Paradise Hotel', har gennemgået lidt af en forvandling gennem tiden. Realitybaben, der gennem en længere periode har dannet par med Türker Alici, har aldrig lagt skjul på, at hun har en forkærlighed for et mere unaturligt look, og at hun ikke lader sig stoppe af andre menneskers holdninger. I dag er hun dog kommet på andre tanker, men det er fordi, hun selv har fået lyst til at have et mere naturligt look.

Det afslører hun på sin Instagram, hvor hun inviterer sine følgere til at følge med på sidelinjen under hendes transformation, hvor hun både siger farvel til sine tynde, optegnede øjenbryn og store fillerfyldte læber.

- Jeg må erkende, at jeg er nået til punktet i mit liv, hvor jeg gerne vil være lidt mere naturlig i mit look. Med det sagt snakker jeg om, at jeg har fået fjernet alt min filler i læberne og er ved at få laserfjernet mine grimme tatoverede bryn. Og ikke mindst kæmper jeg med, at mine egne øjenbryn skal vokse ud, som i nok også kan se på billedet, fortæller realitystjernen.

LÆS OGSÅ: Endnu en 'Paradise'-baby er født

I et Instagram-højdepunkt på Sarahs profil kan følgerne se med på sidelinjen, og da hun for et par dage siden lige have fået de mange fillers fjernet, var hun både nervøs for, hvor små de ville blive, men også positivt overrasket over, hvor flot resultatet blev efter nogle timer - trods størrelsen.

- Det er helt underligt at se mig selv med sådan nogle læber, men helt ærligt fra hjertet af, så synes jeg faktisk, at det er meget kønnere. Så jeg lover, at når jeg skal have bygget mine læber op igen, så bliver det ikke voldsomt lige som før. Det skal laves pænt, ikke alt for stort og mere naturligt, lød det fra hende.

LÆS OGSÅ: 'Maddysten'-vindere havde rejseplaner, men sådan endte fejringen

Støtte fra følgerne

'Paradise'-baben har modtoget meget opbakning og rosende ord fra sine knap 150.000 følgere, hvilket har motiveret hende til at fortsætte denne retning, på trods af, at det er en hård proces.

- Sikke en omgang jeg døjer med pt. Laserbehandlinger, serummer til mine bryn, filler og blå mærker på hele overlæben. Men ved i hvad... det tager tid! Og det er det værd i sidste ende. I skal allesammen vide, at over de seneste dage har jeg modtaget over 300 beskeder fra jer om, hvor smukke mine læber er blevet, og hvor spændende processen er for jer. Jeg læser hver en besked, det skal i vide, skriver en taknemmelig Sarah.

LÆS OGSÅ: ÅH NEJ! 'Familien fra Bryggen'-stjerne på akutmodtagelsen

Se opslaget herunder, hvor Sarah viser sit naturlige look frem og følg hele processen under 'højdepunkter' på hendes profil

https://www.instagram.com/p/B_1yjrLgZjH/?utm_source=ig_web_copy_link

LÆS OGSÅ: UH! Hot reality-par er klar til at blive forældre