Thomas afslører: Dette savner jeg mest fra 'Nybygger'-optagelserne
Der er særligt én ting, som Thomas savner meget fra tiden, hvor han og Mike indrettede lejligheden i Hedehusene.
Selvom fjerde sæson af 'Nybyggerne' er i fuld gang på TV 2 lige nu, er det efterhånden en hel del måneder siden, at optagelserne på programmet sluttede, og deltagerne skulle forlade deres 'Nybygger'-lejligheder i Hedehusene og vende tilbage til deres respektive hjem rundt omkring i Danmark.
Ifølge Thomas var det bestemt ikke helt nemt at forlade den nye hverdag under programmet.
LÆS OGSÅ: Sidste års ‘Nybyggerne’-vindere er tilbage på skærmen
- Det var ret mærkeligt at være tilbage lige pludselig efter at have boet et sted i to måneder. Man var ret rastløs til at starte med, fordi man havde været vant til at lave noget og være sammen med nogen hele tiden, og lige pludselig var man bare tilbage i sine vante rammer. Især jeg havde svært ved at falde til ro faktisk, mens Mike bare var i fuld sving med at indrette vores lejlighed her i Randers på ny, fortæller Thomas med et smil.
SE BILLEDET: Natascha Linea er blevet skaldet
- Jeg har VIRKELIG bare savnet den Volvo, som vi havde at køre i under programmet. Den var godt nok lækker. Og det har været så svært at gå fra at have bil til pludselig ikke at have bil, synes jeg. Selvfølgelig har jeg også savnet lejligheden og møblerne osv., men Volvo'en - puha den har altså været hård, griner han.
Mike og Thomas glæder sig meget til at få afgjort, hvem af de fire par der bliver de heldige vindere af programmet, og de håber naturligvis meget på, at de selv løber med en lejlighed i Hedehusene.
Se finalen i ‘Nybyggerne’ i aften efter sidste afsnit, der sendes klokken 20.00 på TV 2.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Nyt ‘Nybyggerne’-par skal være forældre
LÆS OGSÅ: Lykkelig ‘De unge mødre’-mor skal giftes
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Sasja sprang ud som lesbisk: Sådan reagerede min mor